Histoner er genernes ukendte tvilling

Histoner er indpakningsmateriale for DNA, men den nyeste forskning viser, at de sandsynligvis også udgør det vigtigste system til regulering af vore geners aktivering.
—
Det har i mange år været en uimodsigelig sandhed, at vi ikke nedarver erhvervede egenskaber: Et barn bliver præcist lige muskuløst, uanset om dets far er bodybuilder eller om han er revisor uden interesse for motion. Det er kun generne, der bestemmer, hvad vi arver fra vores forældre, og generne ændres ikke af, hvad forældrene laver. De ændres kun ved kønnet formering eller mutation.

Afsløret: Vores hukommelse ligner mos

To forskerhold har for første gang beskrevet biokemien bag dannelsen af korttids- og langtidshukommelse.
—
At huske er en af vores mest fundamentale færdigheder. Hvis vi ikke kan huske, er det næsten umuligt at være mennesker. Alligevel ved vi ikke ret meget om, hvordan den enorme masse af nerveceller i vores hoved kan huske så forskellige ting som et telefonnummer, et ansigt og ting, vi oplevede for halvtreds år siden.
To amerikanske forskere har imidlertid for nylig offentliggjort undersøgelser, der giver os væsentlig ny viden om, hvordan vores hukommelse virker. Begge har undersøgt tynde skiver fra rottehjerners hippocampus – en evolutionært gammel del af hjernen, som man længe har vidst har stor betydning for dannelse af hukommelse.

Et kort over vores krops energikilde

Næsten al energi i vores krop bliver lavet af mitokondrier. Først nu kortlægger man deres gener og får ny viden om deres sammenhæng med alvorlige sygdomme.
—
En to milliarder år gammel primitiv bakterie og dens simple DNA står i centrum for et eksplosivt forskningsområde, der forventes at give ny viden om mange af vores sygdomme.
Bakterien er den proteobakterie, der blev til vores cellers mitokondrier. Den er dybt integreret i vores celler, men har også bevaret sine egne gener. De seneste års forskning har vist, at flere sygdomme er tæt knyttet til netop disse geners funktioner.

Træn dig klogere

Du kan øge din intelligens ved at træne få minutter hver dag i fire uger – for første gang har forskere vist, at træning kan gøre os mere intelligente.
—
Ja, det er din evne til at tænke og forstå, der kan forøges med simple øvelser. Forskerne har ellers troet, at vores intelligens var genetisk bestemt og umuligt at træne.
Det er to unge forskere fra Berns Universitet, Susanne Jaeggi og Martin Buschkuehl, der har lavet undersøgelsen.

Desværre har de ikke bevidst, at vi alle kan blive genier. I stedet har de koncentreret sig om en central del af vores intelligens, man kalder flydende intelligens.

Sådan bliver de rige rigere

Det kan undre, at det altid er de rige, der bliver rigere. Men nu har en amerikansk matematiker bevist, at der faktisk er tale om en slags naturlov, som oven i købet gælder for mange andre områder.
—
For de fleste af os er rigdom noget, vi er tilskuere til. Vi ser til i undren, mens andre mennesker tilsyneladende tjener masser af penge næsten uden at gøre noget. Nogle af de rige ser endda ud til at tjene penge hurtigere end de kan bruge dem, uanset hvor vildt de smider om sig med dem.
For os, der ikke har prøvet, kan det være svært at forstå, hvordan man bliver så rig som den russiske oliemilliardær Abramovich, der jævnligt bygger endnu en lystyacht til milliarder af kroner.
Forklaringen er imidlertid en slags naturlov, som både gælder for de rige, men også for molekyler i vores celler og såmænd også for hardwaren på Internettet.

Vi er også bakterier

Det kribler og kravler overalt på din krop. Nye store forskningsprojekter med dansk forskning i en central rolle skal afsløre bakteriernes betydning for vores sundhed.
—
Bakterier er ikke kun tilfældigt udefra kommende organismer – de er en integreret del af vores krop. Vi har gennemgået en evolution sammen med dem, så både vores immunsystem og mange andre kropslige funktioner er afhængige af bakterier.
Det mener i hvert fald den amerikanske forsker Martin Blaser. Han er leder af Blaser Lab på New Yorks Universitet, hvor de forsker i menneskets bakterier. Nogle af deres forsøg har vist, hvor komplekse og forundrende måder bakterierne kan påvirke vores liv på.
– Min hypotese er, at en bakterie som Helicobacter Pylori er tæt integreret i blandt andet vores stofskifte. Den har været med os altid, men nu er den ved at forsvinde. Jeg tror, at det kan få alvorlige følger for vores krop – forklarer professor Blaser.

Når man kan se cellens processer

Den vigtigste proces på kloden er nu blevet fotograferet i hidtil usete detaljer, mens den foregår. Det øger forståelsen af processen og giver os måske mulighed for at lave helt CO2-neutral energi.
—
Fotosyntesen bliver ofte kaldt den vigtigste biologiske proces på jorden. Det er den, der omdanner sollyset til biologisk brugbar energi og dermed udgør grundlaget for næsten alt liv på jorden. Alligevel er der mange ting, man ikke ved om fotosyntesen.
Nu er det imidlertid lykkedes for en gruppe forskere fra Arizona State University og National Sandia Laboratories at tage de første billeder af fotosyntesen, mens den foregår i levende cyanobakterier. Ingeniøren har talt med professor i molekylær biologi Wim Vermaas, som ledede gruppen.

Hjernen sætter hold efter opgaven

Ny teori om hjernen fortæller, at hjernen er meget mere fleksibel og dynamisk end man hidtil har troet – og så giver den en ny synsvinkel på intelligens og sygdomme som autisme.
—
De sorte streger, du kigger på lige nu, bliver opfattet af dine øjne og derefter sendt videre til synscentret. Her bliver de samlet til symboler, som sendes videre til andre dele af hjernen. Her bliver de tolket som ord og måske bliver der tilknyttet en følelsesmæssig værdi.

Hvis du synes, at ordene er interessante nok, så bliver de måske gemt i din hukommelse af et nyt center. Eller du beslutter at tale med nogen om dem, og så vil dine talecentre sende besked til andre hjernedele om at bevæge din mund og presse luft gennem din strube.

Spil opdrager til aggression

Voldelige spil bruger pædagogiske teknikker, som lærer børn aggression, viser amerikansk forsker med en stor undersøgelse.
—
Du løber i en mørk gang. Du har et maskingevær i hænderne. Ud af skyggerne træder pludselig en mand, du trykker øjeblikkeligt på aftrækkeren. En byge af kugler rammer ham og du ser hans hoved bliver revet i stykker. Det sprøjter rødt.
Hvis du er barn eller ung, er det så skadeligt for dig at gøre det nogle gange hver dag?

Den blå hjerne tænker ikke

Hjernen er en vidunderlig konstruktion, så hvorfor ikke bygge en model, der virker præcist lige sådan – måske vil den tænke som os.
—
Blue Brain hedder denne hjerne, som Henry Markram bygger. Markram er professor på Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz. Her har han et laboratorium, hvor han studerer, hvordan enkelte hjerneceller arbejder.
Det er også her, at han sammen med IBM bygger Blue Brain. Det er en gigantisk multiprocessor computer, hvor princippet er, at hver processor skal simulere en hjernecelle. Markrams mål er at bruge alle de data, man indtil nu kender om hjerneceller og deres præcise fysiske udseende og handlinger til at simulere dem ned til den mindste detalje.

Folket i sin boble

Nye metoder gør det lettere at kategorisere alt muligt på Nettet – og personalisere det. Det giver bedre søgninger og muligheden for at blive i en privat social boble.
—
En af de mest fantastiske ting ved vores hjerne er dens evne til blød logik. Vi forstår vores verden ved at lave både en streng opdeling af kategorier og ved samtidig at være fleksibel om indholdet af kategorierne. Borde er forskellige fra stole, men de er alle møbler – samtidig kan vi godt sidde på et bord og sætte mad på en stol.

Bilkø eller social afstand?

Hvor godt er telearbejde? En ny stor undersøgelse kommer med et næsten definitivt – og til dels overraskende – svar. Man behøver ikke at tabe kontakten med kolleger og chefer.
—
Telecommuting – fjernarbejde, distancearbejde eller telearbejde – var engang det, der kunne redde dig fra de timerne på transport til og fra arbejde. Det skulle også mindske stress, give mere tid til børnene og kræve mindre benzin.
Selv så jeg lyset for omkring femten år siden med Teledata fra Jydsk Telefon. Her kunne man endelig kombinere videofon, tekstarbejde og tale. Fremtiden var på vej, og den var fantastisk. Jeg så mig selv arbejde fra en strandstol på Barbados.

Det sidste teknologien skal give os

Vi udvikler teknologi med stadig stigende hast. Men målet kan være svært at se – forsker tror, at vi skal genforenes med verden.
—
Hele vores liv er præget af et materielt liv, der hele tiden flytter sig. Dele af vores kultur – som for eksempel Computerworld – har som eneste formål at optegne og vejlede os i denne udvikling.
Alligevel er det utroligt sjældent, at vi overvejer, hvor udviklingen i den større sammenhæng skal føre hen. Som de mest uvidende fodsoldater på en tusind kilometer lang march kigger vi sjældent mere end to skridt frem. Når vi er rigtigt visionære, kigger vi måske frem til næste dags marchafsnit.

Du kan blive elektronisk supersocial

Det er måske for tidligt at afskrive Fjæsbogen og de andre sociale netværk. Amerikansk forsker tror, at de kan give os sociale supernet, hvis man designer for tillid.
—
“Will you friend me?” – spurgte Jon Stewart fra The Daily Show forleden. Hans mimik viste klart, at det var et andet engelsk ord med F, det handlede om. Og så handlede det selvfølgelig om Facebook og de andre netværkstjenester, hvor fænomenet friend får helt nye betydninger.

Uddannelse er tidsspilde

Vores uddannelsessystem er et ineffektivt makværk bygget på ideer, der var forældede for tyve år siden. Ny teknologi er den eneste vej frem.
—
Det jeg husker bedst fra min skolegang, er et ekstremt spild af tid og talent. Vi brugte det meste af vores tid på noget, der lignede et kursus for lydighedstræning af hunde. Det var os, der var hundene.
Senere kom jeg på universitetet, hvor jeg spildte mindst lige så lang tid. Men på et højere plan og nu var det min egen skyld, hvis jeg tågede rundt og ikke havde nogen klar idé om, hvad jeg kunne lave og hvorfor.
Så den smule jeg kan nu, er hovedsagelig et tilfældigt resultat og ikke slutprodukt af en målrettet indsats fra et uddannelsessystem.

Mobilen kigger ind i din sjæl

Overvågning kan normalt kun se vores fysiske handlinger. Men nye forsøg med mobiltelefoner viser, at det er muligt at finde ud af, hvad vi tænker og føler.
—
“Tanker er toldfri” sagde man en gang. Hvis jeg har forstået det korrekt, så var ideen, at toldvæsnet ikke kunne se, hvad vi tænkte. Det gjorde svært at lave den nødvendige kontrol, så de toldpligtige tanker kunne belægges med den rette afgift.
I en mere alvorlig tone, så er vi vant til, at vores tanker – og følelser – er private. Det er kun vores nærmeste, der har en nogenlunde anelse om, hvad der foregår inde i hovedet på os. Og selv disse nærmeste får langt fra det hele at vide.

Retten til at være uset

Danmark bliver i en ny rapport om privatliv beskrevet som et overvågningssamfund med faldende standarder for beskyttelse af oplysninger borgernes handlinger.
—
At være privat.
Prøv at bruge et par øjeblikke på at overveje, hvad det er.
Privat er et diffust begreb, som på en facon handler om at være asocial. Det handler om muligheden for at unddrage os de andres syn – for at være væk fra de andre.
Ekstremt vigtigt i et samfund, hvor vi lever næsten på hinandens tæer. Her kan vi kun være væk fra hinanden, hvis der findes strukturer, der giver os mulighed for det.

Tvekønnede er bedre undervisere

Hvordan får vi flere kvinder i teknologiske fag? Og hvordan frigør vi vores børn fra klicheer om køn? Svaret er muligvis androgyne undervisere, siger to svenske forskere.
—
Vores køn er en afgørende faktor i vores liv. Hver gang vi møder et andet menneske – og hver gang nogen møder os – så vil hele vores sociale kommunikation være formet af det køn, vi hver for sig har.
Der er mange andre faktorer, der har betydning for den sociale interaktion, men kønnet er primært. Prøv at forestille dig en situation, hvor du sidder overfor en person, hvor du ikke kan afgøre om det er en mand eller en kvinde. Tænk, hvis det endda er en smuk, charmerende person, som du faktisk føler dig lidt tiltrukket af.

Et begivenhedsløst år?

Det kan være svært at huske væsentlige begivenheder fra et år, der allerede er gået. Her er mit bud på de vigtigste begivenheder.
—
Hvis du vil starte med at tage en kort tænkepause og overveje følgende tre spørgsmål: Hvad skete der i 2007 og hvilke af de begivenheder var rigtigt vigtige? Og var der noget, der havde denne særlige karakter af at være frø, som fremtiden bygges af?

Robotter i din hverdag

Selvstyrende robotter er ved at blive en del af vores samfund – robotforsker Kerstin Dautenhahn giver en idé om vores daglige omgang med dem.
—
De står i døren klar til at invadere vores samfund. I år var deres hidtil stærkeste år. En af dem forstod nok til at sige jeg om sig selv. En anden kunne styre en bil gennem en by. Nogle kan danse og andre spille til – men endnu er der ingen, der kan synge. Nogle af dem ligner mennesker, så man næsten ikke kan se forskel. Andre er kun støvsugere, og nogle er bare en kurv på hjul, der løber små ærinder.

Følelserne er fjernbetjening

New Media er blevet hverdag. De nye New Media er sansende medier, der reagerer på dine emotioner, så du forsvinder i et loop af tilfredsstillelse
—
Dette er Future Media:
Du læser en avisartikel på Nettet om en trafikulykke. Computeren holder øje med din reaktion. Hvis du reagerer stærkt, så fortæller den ikke alle de blodige detaljer og nøjes med at vise fredelige billeder fra redningsarbejdet – ikke det uhyggelige billede af den knuste og udbrændte bil.

Du ser det seneste afsnit af 24 Timer. Men du har bedt dit TV om at slappe af, gerne med en romantisk stemning.

Den elektroniske by

Vores byer er et syndigt rod af analog planlægning. EU-projekter giver en anelse om vores digitale byfremtid, fra parkering til avanceret offentlig samtale.

En storby er muligvis den mest komplicerede mekanisme, vi kender på kloden. Den indeholder typisk mindst en million temmeligt indviklede væsner og den skal løse et hav af forskellige problemer, som krydser hinanden på mange niveauer.
Det er en præstation i sig selv at holde de fem fundamentale systemer – elektricitet, varme, vand, trafik og kommunikation – kørende uafbrudt. Der skal holdes styr på en uendelighed af systemer og subsystemer og oven i købet skal hver enkelt bruger faktureres for deres forbrug.
Der er en hær af mennesker, der hver dag skal prioritere, hvordan de begrænsede ressourcer skal bruges på reparation og udvidelse. Så det er ikke sært, at nogle af systemerne har svært ved at reagere perfekt på øget trafik, pludselige regnskyl og hvad vi ellers har af små katastrofer.
Oven i det har vi alle de andre systemer som uddannelse, sundhedspleje etc.

Anders Fogh er transhuman…

…lige som de fleste andre læsere af dette blad. Vi er nemlig alle mere transhumane end vi normalt tænker over og udviklingen stopper næppe.
Transhumanismen er en uformel bevægelse af mennesker, der tror, at mennesket i dets nuværende form kun er et skridt på vej mod et højereudviklet menneske. De fleste af dem betragter ikke sig selv som transhumane, men tror, at vi står lige på tærsklen til dette næste udviklingstrin.
Der er især to ting, som de transhumane retter deres interesse mod: at leve evigt og at blive mere intelligente.

Den store udfordring

DARPA – Defense Advanced Research Projects Agency – gav os Internettet. Nu agerer de fødselshjælpere for et nyt projekt, der igen vil ændre vores daglige liv. Denne gang gælder det trafikken.

Det var et kig direkte ind i fremtiden DARPA tilbød os i denne weekend. Et spændende og en anelse uhyggeligt kig:
Vi kunne se biler uden chauffører, der kørte bedre end en gennemsnitlig dansk teenagebilist. De stoppede for andre biler, ventede ved kryds og kørte gennem kurver med høj hastighed. Af og til kom de endda til at køre lidt for langt ud og lavede en klodset korrektion, fuldstændig som en rigtig søndagsbilist.
Det mest uhyggelige var nærbilleder af den tomme bil, mens den parkerede præcist og korrekt i en parkeringsbås.

For politikere er teknologi en hestevogn

Teknologi er grundlaget for vores materielle livsbetingelser. Vi burde fare rundt med ild i håret for at gøre den bedre.
—
Der er en længsel og en forundring i mig, når jeg kigger på vores teknologi.
Forundring over, at vi ikke er kommet længere. På gamle film ser jeg af og til en hestevogn. Som regel står den stolte ejer og holder i en omhyggeligt håndskåret lædertømme, og man fornemmer de rumlende metalbeslåede hjul, tunge akslers drej i dyrefedt og træplanker, der giver sig.