Bilkø eller social afstand?

Hvor godt er telearbejde? En ny stor undersøgelse kommer med et næsten definitivt – og til dels overraskende – svar. Man behøver ikke at tabe kontakten med kolleger og chefer.

Telecommuting – fjernarbejde, distancearbejde eller telearbejde – var engang det, der kunne redde dig fra de timerne på transport til og fra arbejde. Det skulle også mindske stress, give mere tid til børnene og kræve mindre benzin.
Selv så jeg lyset for omkring femten år siden med Teledata fra Jydsk Telefon. Her kunne man endelig kombinere videofon, tekstarbejde og tale. Fremtiden var på vej, og den var fantastisk. Jeg så mig selv arbejde fra en strandstol på Barbados.

Men den fremtid ankom aldrig. I stedet fik vi en mere realistisk vurdering af telearbejdet. Vi opdagede, at der måske var omkostninger, som ikke var umiddelbart synlige
Så i stedet for en revolution i vores arbejdsvaner fik vi en stille sivning. Efterhånden kan de fleste af os arbejde hjemme en dag eller nogle timer, hvor hjemmets forhåbentlig mere rolige atmosfære kan bruges til en koncentreret opgave. Men der er stadig mange, der kører på arbejde hver morgen.
Den seneste statistik fra Danmarks Statistik viser en kraftig vækst i antallet af virksomheder, der anvender fjernarbejde. I 2002 var der 38 procent, i 2006 54 procent af virksomhederne, der havde indført telearbejde. Det har dog ikke ført til en lige så kraftig vækst i antallet af personer, der bruger telearbejde – eller i den intensitet, de gør det med.

Det har også været uklart om distancearbejde er godt eller skidt. Telearbejdet sparer en for transportbesvær og gør det lettere at flekse med livets andre gøremål. Men man mister social kontakt med kollegerne og måske især med chefen, der jo helst skal gelejde en højere op i hierarkiet.
Der er lavet mange undersøgelser af telearbejdets følger, men de kom  ikke med noget klart svar.
Nu har de to forskere Ravi Gajendran and David Harrison fra Pennsylvania State University lavet en såkaldt metaundersøgelse, som kommer med et meget mere definitivt svar på om telearbejde er godt eller skidt.

Metaundersøgelser er samlede vurderinger af al den forskning, der er lavet på et givet område. De er meget velegnede til forskningsområder, hvor man ikke kan lave rigtige forsøg. Det er ikke muligt at lave to helt ens arbejdspladser og så lade den ene arbejde med telearbejde og den anden uden.
Hvis det skal være helt videnskabeligt, burde det endda være et blindforsøg, så ingen af dem ved, hvad de arbejder med. Det er så åbenlyst umuligt, at det nærmest er morsomt.
I den situation er metaundersøgelser en af de måder, man kan få mere sikker viden om den samlede retning af forskningsresultaterne.

I den aktuelle undersøgelse har de samlet 46 forskningsprojekter, hvor der er blevet undersøgt næsten 13.000 mennesker, altså en massiv forskningsindsats. De har forsøgt at ensrette undersøgelserne med hensyn til de problemstillinger, som de opstiller og hvordan de vurderer dem.
De tre store problemstillinger er:
– Om telearbejde giver en større oplevelse af selvbestemmelse, som igen fører til mere tilfredshed med jobbet.
– Om telearbejde gør det lettere at flekse med familien – med tillægsspørgsmålet om er det svært at skille familie og arbejde?
– Om telearbejde begrænser social kontakt med både kolleger og chefer på en måde, som er til skade for integration på arbejdspladen og ens karrieremuligheder.

Man skal være opmærksom på, at der stor forskel på telearbejdere: Nogen gør det næsten fuldtid og andre kun et par dage om ugen.
De to grupper har vidt forskellige motivationer for deres telearbejde. De meget fjernarbejdende gør det som regel på grund af familiemæssige eller andre ikke-jobrelaterede grunde. Mens de lidt telearbejdende som regel gør det for at opnå fred til særlige opgaver.

Men lad os gå til resultaterne:
Telearbejde fører til en større følelse af selvbestemmelse og det fører igen til større tilfredshed med arbejdet. Samtidig formindsker det stress og gør folk mindre interesserede i at skifte arbejde. Altså en klar positiv effekt.  Næsten alle undersøgelser viste dette og på samme niveau.
Det er også blevet diskuteret, om man bliver mere effektiv, når man telearbejder. Det er sværere at vurdere. Undersøgelserne viser, at folks egen oplevelse er, at de ikke er mere effektive.
Men de telearbejdendes chefer betragter dem interessant nok som mere effektive. Det kan være, fordi cheferne oplever dem som mere effektive på et subtilt plan, som undersøgelserne ikke fanger – eller at selve det at være telearbejder giver et signal om effektiv, moderne, selvbestemt motivation, som chefen så tror på.
En bemærkelsesværdig detalje var, at især telearbejdende kvinder får en højere vurdering af deres arbejdsindsats af deres overordnede.

Familien har også godt af telearbejde. Alle undersøgelser viste en tydelig sammenhæng mellem telearbejde og bedre mulighed for at planlægge et ordentligt familieliv.
Effekten er klart størst, hvis man telearbejder meget. Dem, der arbejder hjemme en til to dage om ugen, har kun en moderat fordel af det. Mens dem, der arbejder hjemme det meste af tiden, oplever en stærk forbedring.
Der er tilsyneladende ikke væsentlige problemer med, at arbejdet breder sig ud over familielivet. Og så er det værd at bemærke, at når man har telearbejdet i mere end et år, så bliver man betydeligt bedre til at få det til at fungere med familien.

Et af de mest diskuterede emner i forbindelse med telearbejde er tabet af kontakt med kolleger og overordnede. Risikoen for at glide ud af de sociale netværk kan virke temmelig afskrækkende. Det er ikke sjovt at få fornemmelsen af, at man besøger de andres arbejdsplads, når man dukker op på sit kontor – og hvis chefen en dag kommer forbi og spørger, hvad du hedder, så er den helt gal.
Her har undersøgelsen nogle spændende resultater:
Kontakten med kollegerne bliver faktisk forbedret for dem, der telearbejder moderat! Det er kun en lille forbedring, men det er under alle omstændigheder milevidt fra det frygtede tab af social kontakt.
For dem, der mest arbejder hjemme, er der til gengæld tale om et betydeligt tab af kontakt. Det er en af de kraftigste effekter af telearbejde, som undersøgelsen dokumenterer.

Til gengæld blev forholdet til de nærmeste ledere ikke beskadiget af telearbejde – tværtimod blev det forbedret. Effekten var den samme uanset, hvor meget man telearbejdede. Gajendran og Harrisons bud på grunden er, at ledere enten fokuserer mere på at udvikle et godt forhold til de telearbejdende eller, at de kun bevilger telearbejde til folk, de i forvejen betragter som dygtige/arbejder godt sammen med.
I den forbindelse er det interessant, om telearbejde beskadiger ens karrieremuligheder. Det gør det ikke. Telearbejde er næsten neutralt i forhold til karrieren – hvis man er kvinde, får man dog en lille karrierefordel ved at telearbejde.

Så den samlede effekt af telearbejde er positiv, men Gajendran og Harrison gør opmærksom på, at effekten ikke er særligt stor. Andre undersøgelser har vist, at næsten samme effekt kan opnås med almindelige forbedringer af arbejdsplanlægningen.
Til gengæld er omkostningerne generelt mindre, end man har troet. Det er kun de meget telearbejdende, der oplever et større tab af social kontakt. De to forfattere tror endda, at det sociale tab kan modereres, hvis man strukturerer telearbejdet rigtigt. For eksempel ved at lave samværsdage, hvor alle er på kontoret og hvor de sociale arrangementer er samlet.

Undersøgelsen er den hidtil mest autoritative omkring telearbejde, men lider under et par alvorlige mangler. Gajendran og Harrison nævner selv, at den ikke tager højde for arbejdssammenhænge, hvor man arbejder tæt sammen i grupper.
Den består også af undersøgelser, der er op til tyve år gamle. Der er sket meget med autoritetsstrukturer på arbejdspladsen siden dengang, så måske er selvbestemmelsesproblematikken ikke nær så relevant.

Og så tager undersøgelsen naturligvis slet ikke højde for, at telearbejdet er sket med gammel teknologi. Alle de nye redskaber – avanceret social software og teletilstedeværelse – som vi kommer til at bruge i de kommende år, vil måske endelig give den revolution i telearbejde, som vi indtil nu har ventet forgæves på.

Undersøgelsen er under alle omstændigheder interessant læsning…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s