For politikere er teknologi en hestevogn

Teknologi er grundlaget for vores materielle livsbetingelser. Vi burde fare rundt med ild i håret for at gøre den bedre.

Der er en længsel og en forundring i mig, når jeg kigger på vores teknologi.
Forundring over, at vi ikke er kommet længere. På gamle film ser jeg af og til en hestevogn. Som regel står den stolte ejer og holder i en omhyggeligt håndskåret lædertømme, og man fornemmer de rumlende metalbeslåede hjul, tunge akslers drej i dyrefedt og træplanker, der giver sig.

Forældet er et andet ord for den oplevelse. Sådan en gammel tung hestevogn tilhører et primitivt afsnit af vores historie.
Ejeren har sikkert elsket sit køretøj. Han har ikke haft nogen anelse om, at vi nu betragter det med medlidende øjne. Hvor er det primitivt, langsomt og besværligt.
Den stakkels mand har ikke haft en chance for at forestille sig, hvordan fremtiden kunne blive. Hele vores skinnende nutid lå uden for hans forestillingsevne. Vores dagligdag, som vi dårligt nok bemærker, er så fremmedartet, at han ikke havde en chance for at forestille sig den.

Godt for os. Vi har lagt det meste af det tunge arbejde bag os og nået et mere avanceret stade, hvor vi arbejder med hovedet.
Alligevel er det alt for let at se os som manden på hestevognen,  når jeg kigger på vores nuværende teknologi.
Hver gang jeg ser en bil, ser jeg en forældet teknologi. Kan det virkelig ikke gøres bedre? Er det nødvendigt at flytte et ton skrot, for hver gang vi skal transportere en person på halvfjerds kilo?
Lakken er fin og blank, men konstruktionen er kun et beskedent skridt længere end hestevognens. Produktionen er så unøjagtig, at der er store sprækker mellem de enkelte dele af bilen. Jeg ved, at en gang i fremtiden vil nogen kigge tilbage på billedet af biler fra i dag og tænkte “hvorfor tog det dem så lang tid at nå frem til produktion med molekylær præcision?”.
Og så kører biler ind i folk. Så store og hurtige redskaber burde ikke overlades til animalske chauffører med langsomme biologiske reaktioner og en tvivlsom rationalitet.

Det er endnu værre, når jeg kommer til tandlægen. Her bliver jeg hver gang chokeret over, at man bare borer løs inde i hovedet på folk og derefter fylder det op med forskellige kemikalier, der størkner. Det gjorde de også for ni tusinde år siden i Pakistan.
Det er dejligt, at det kan lade sig gøre, selv på denne klodsede måde – tak til alle tandlæger. Men vi ved jo alle, hvordan det burde gøres. Enten med stamceller, der erstatter en beskadiget tand med en ny. Eller med en inkjet, der kan fylde tanden med kemikalier, der ligner tandens egne og har den rigtige struktur. På den måde kunne man få en tand uden indre spændinger og uden at bruge giftige kemikalier.

Den store forskel på mig og manden på hestevognen er, at han ikke havde muligheden for at drømme om at skifte sin lædertømme ud med læderet om et bilrat. I hans tid var ordet teknologi dårligt nok opfundet. Først med oprettelsen af Teknologisk Institut i 1906 institutionaliserede man herhjemme ideen om teknologi som en fortløbende proces, der ændrer vores livsbetingelser.
Teknologisk Institut blev beskrevet som et sted hvor “intelligente Arbejdere øves i selvstændig Forstaaelse og Anvendelse af de Opfindelser, Videnskaben har ført til” (citat fra Ordbog over det Danske Sprog).
I dag er den fortløbende teknologiske udvikling en integreret del af vores forståelse. Vi køber ikke HD DVD, fordi vi godt ved, at formatkrigen ender med, at der kommer et helt andet format.
Og enhver virksomhed med respekt for sig selv, timer sine indkøb af teknologi med en viden om hvilke nye generationer, der er på vej.
Teknologi er ikke længere en lille sø vi står i, men en strøm vi går i. Vi har en stærk bevidsthed om, at vores nuværende teknologi er flygtig og i princippet allerede forældet.

Hvis man er teknonørd som mig -og formentlig en del læsere af dette blad – så er denne bevisthed endnu stærkere. Vi taler om, at den teknologiske udvikling går alt for hurtigt, og det gør den måske også, hvis vi skal nå at inkorporere den i vores kultur.
Men for mig går den for langsomt. Jeg længes efter ny teknologi. Ikke fordi jeg er gadgetfreak eller fordi teknologien siger mig noget i sig selv. Men fordi ny teknologi er ny frihed og nye muligheder, hvis den er ordentligt lavet.
Den 30″ skærm jeg fik i foråret var en af de bedste fornyelser i mange år. Endelig kunne jeg slippe den snævre klaustrofobiske fornemmelser, som computerskærme har givet mig i snart tyve år – og så har den oven i købet bedre farver.
Men det betyder jo slet ikke, at målet er nået. Tværtimod ved jeg, at den optimale skærm for mig ville være langt større. En 180 grader buet sag på omkring 80″, der dækker mit skrivebord fra albue til albue vil omtrent være optimal.
Hvis den oven i købet bliver kombineret med en brugerflade, der kan forstå både mine fagter, min tale og mine følelser, så vil jeg være lykkelig. Sandsynligvis vil jeg også være dygtigere, klogere og have det sjovere, mens jeg arbejder.

Det er endda kun den mindste del – computernørdens drøm. For vores nuværende teknologi er så barbarisk, at den er ved at smadre kloden og alt levende på den. Det gør den uden at give os et rigtigt vidunderligt liv til gengæld.
Forureningen, trafikkaoset, den globale opvarmning og alle de andre problemer fra vores nuværende teknologi kan forhåbentlig løses med nye opfindelser.
Men det tager alt for lang tid. Problemet er, at vi mennesker er så uendeligt længe om at udvikle noget. Der skal en utrolig mængde små fremskridt til, før vi har en produktionsproces, der kan lave buede 80″ skærme.
Et andet problem er, at en alt for stor del af vores teknologiudvikling er kommercielt styret. Microsoft er det ypperligste eksempel på, hvordan man kan spilde uendelige ressourcer på at levere stort set ligegyldige produkter – som man desværre stadig kan tjene en formue på.
Kommerciel produktudvikling sker med de mest minimale skridt. Målet er produkter, som man nogenlunde kan forudsige kunders reaktion på.
Så de lysende eksempler på teknologiudvikling, hvor revolutionær tænkning har bragt os spændende hop videre, kommer ofte fra store institutioner med en betydelig gavmildhed. Det amerikanske militærs DARPA og Xeroxs PARC er gode eksempler.

Hvilket bringer mig hen til den egentlig pointe med denne klumme:
Det er teknologi, der har bragt os fra hestevognen og det hårde daglige slid til den forholdsvis magelige tilværelse vi har i dag. Det er teknologi, der kan love os endnu bedre liv og et sjovere arbejde. Og det er teknologien, der skal redde os fra vores nuværende teknologibarbari – vi har reelt kun valget mellem bedre teknologi eller ingen teknologi.
Derfor burde vi fare omkring, som om vi havde ild i håret. Det er vores fælles projekt, en teknologisk revolution vil gavne os alle. Der burde forskes i treholdsskift af fokuserede multidisciplinære grupper med alle ressourcer til rådighed. Vores samfund burde være fyldt af Manhattanprojekter  – intense målrettede projekter, der skal løse et aktuelt problem eller opfinde en banebrydende teknologi hurtigst muligt.
Sådanne projekter ville være vigtigere end nogen nye broer eller motorveje. De kunne såmænd også give de unge større interesse i teknologi og videnskab end Galatheaekspeditioner, fordi de netop er alvorlige og har tydelige konsekvenser for vores samfund.

Alligevel er teknologi ikke et emne i dette års folketingsvalg. Der er ingen fornemmelse af teknologien som den centrale dynamiske kraft i vores samfund. Der findes ingen langsigtet visionær strategi for, hvordan vi kunne bruge teknologi. Der findes ingen prioriteret liste over problemer, som vi gerne vil løse. Der findes ingen begavet og iderig diskussion af, hvilket samfund vi gerne vil skabe.
Men politikere gør alt, hvad man siger til dem. Så du, kære læser, er den nærmeste til at hjælpe dem lidt på vej.

Måske vil det være en hjælp med lidt historisk perspektiv. Hvis du vil huske, hvor meget teknologien allerede har ændret vores samfund, så læs denne fine beskrivelse af den jyske arbejdsvogn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s