Den elektroniske by

Vores byer er et syndigt rod af analog planlægning. EU-projekter giver en anelse om vores digitale byfremtid, fra parkering til avanceret offentlig samtale.

En storby er muligvis den mest komplicerede mekanisme, vi kender på kloden. Den indeholder typisk mindst en million temmeligt indviklede væsner og den skal løse et hav af forskellige problemer, som krydser hinanden på mange niveauer.
Det er en præstation i sig selv at holde de fem fundamentale systemer – elektricitet, varme, vand, trafik og kommunikation – kørende uafbrudt. Der skal holdes styr på en uendelighed af systemer og subsystemer og oven i købet skal hver enkelt bruger faktureres for deres forbrug.
Der er en hær af mennesker, der hver dag skal prioritere, hvordan de begrænsede ressourcer skal bruges på reparation og udvidelse. Så det er ikke sært, at nogle af systemerne har svært ved at reagere perfekt på øget trafik, pludselige regnskyl og hvad vi ellers har af små katastrofer.
Oven i det har vi alle de andre systemer som uddannelse, sundhedspleje etc.
Det hele bliver styret af en gruppe mennesker, der ikke altid virker, som om de har udpræget stor viden om byens mekanismer. Nogle gange kan man også undre sig over, hvordan de får tid til at styre byen, når de skal bruge tid på at præsentere den rigtige profil overfor vælgerne og have omfattende skænderier med de andre politikere om hvilke taburetter, der er bedst at sidde på.
Men de er en del af et demokrati, der i princippet burde fungere sådan, at når du ser en kommunal arbejder på arbejde i byen, så er hans arbejde omhyggeligt afvejet og prioriteret mod alle de andre opgaver, der er mulige at lave på det tidspunkt. Oven i købet under skyldig hensyntagen til, hvordan du og alle andre vælgere ønsker prioriteringen.
Det sidste har de fleste af os næppe stor tiltro til. Derfor er det måske heldigt, at vi som almindelige borgere ikke nogen chance for at gennemskue, om det rent faktisk virker.

Gode mennesker i EU har imidlertid set et klart behov for en elektronisk hjælp til at styre byerne. Som et af mange projekter under den store forskningsparaply IST – Information Society Technologies – har de lavet projektet E-City.
Projektet skal egentlig omtales i datid. Den officielle og EU-støttede del sluttede i 2005 og omfattede omkring tyve forskellige forsøg med e-government og e-service – overordnet mål var at starte Etopia. Projektet opfyldte imidlertid sit formål: at starte et netværk, der kunne arbejde videre. Så i dag findes der faktisk omkring 35 forskellige fortsættende projekter med adskillige europæiske storbyer som værter for praktiske eksperimenter.

Den store idé i projektet har været at lave en integration af alle tjenester i storbyen, så styring og information bliver langt lettere, samtidig var et væsentligt element at øge borgerens interesse og integration i beslutningsprocesserne.
Interessant nok konstaterede det oprindelige projekt, at de fleste projekter af denne type har haft en tendens til at løbe ind i langvarige overskridelser af tidsfrister og økonomi, samtidig med at de ofte ender med at give skuffende resultater.
Det er opløftende at læse denne kombination af nøgtern analyse og visionære ideer. I E-City projektet var målet blandt andet at lave flexible platforme, som skulle være fleksible nok til at kunne udnyttes i forskellige sammenhænge og forkorte udviklingsarbejdet i de storbyer, der valgte at bruge dem.

Et af de kringlede problemer er at give borgerne tilstrækkelig viden om byens systemer og regler. De fleste almindelige borgere har kun en nødvendig overfladisk viden og indhenter fornuftigt nok først detailviden, når det er nødvendigt.
Vi har allerede adskillige forsøg på at løse problemet herhjemme. Borger.dk og Virk.dk er eksempler på nationale løsninger. Men som begge af dem tydeligt demonstrerer, så bliver den slags alt for let uoverskueligt og kræver ofte kendskab til bestemte terminologier.
Derfor lyder HANDS-projektet som helt det rigtige. HANDS står for Helping Answers Decision Service. Ideen i projektet er at bruge NLP – NLP er en forkortelse for Natural Language Processing, ikke det terapeutiske Neuro-Linguistic Programming – til at lade brugerne stille spørgsmål i normalt sprog.
Så skulle tjenesten gerne svare på samme måde eller sende spørgsmålet videre til den rigtige person i den offentlige administration. HANDS kører i en række europæiske byer, men virker ikke helt overbevisende. For eksempel kan man spørge tjenesten i Edinburgh om, hvornår byrådet mødes, og blive henvist til et dokument om begravelser.
Det kan være en subtil kommentar til byrådets handlekraft, men er nok snarere et eksempel på, hvor svære denne type tjenester er at lave. Det lykkedes mig ikke at aftvinge den svar, der var bedre end Google normalt giver på de samme spørgsmål.

Så er et finsk projekt til at øge borgernes deltagelse i byplanlægning langt mere vellykket. Demokratisk deltagelse i byplanlægning er notorisk svært, fordi der er så mange forskellige faktorer og interesser på spil – og så mange fysiske og økonomiske begrænsninger.
In the Hood, som projektet hedder, forsøger at komme uden om det ved at stille en serie af spørgsmål, som lader borgerne prioritere forskellige hensyn i byen. Mens man svarer på spørgsmålene, danner et lille kort ved siden af et eksempel på, hvordan byens struktur bliver med de prioriteringer, man laver.
Det er en vellykket måde at kommunikere et meget komplekst materiale, og for en gangs skyld er der en faktuel grafik, der opfylder en funktion. Kombineret med spørgsmålene giver det en fornemmelse af, at man faktisk kan have indflydelse, og en vis idé om, hvordan prioriteringer påvirker det reelle bymiljø.
Men selvfølgelig bliver det først rigtig vellykket den dag, de kan kombinere Simcity-lignende grafik med prioriteringerne.

I den anden ende af spektret skal der løses et konkret fysisk problem, nemlig parkering af de biler, vi færdes i. Optipark projektet forsøger at klare det, og deres ambitioner er meget store. De vil gerne give os et system, så vi over hele kloden kan blive ledet direkte til den nærmest parkeringsplads og automatisk betale for den via for eksempel vores mobiltelefon.
Projektet bygger på den kedelige kendsgerning, at de fleste af os starter med at køre derhen, hvor vi skal. Derefter begynder vi at køre i cirkler væk fra det, indtil vi finder et sted at parkere. Optipark citerer undersøgelser, der viser, at op til tredive procent af bytrafikken er folk, der kører rundt og leder efter en parkeringsplads.

Optiparks idé er den simple, at de indsamler informationer om ledige parkeringspladser, lægger dem ud på en server, som både kan vise dig vej til den nærmeste parkering og reservere pladsen for dig – altså ikke flere hurtige parkeringsmanøvrer eller skænderier med idioter, der påstår, at du har taget deres plads.
Du kan både reservere en parkeringsplads hjemmefra med et kort, der viser vej hen til pladsen, eller du kan reservere på stedet via din mobiltelefon. Betaling er også fleksibel, men er nemmest via mobiltelefon og en stander ved udkørsel, der automatisk kommunikerer både begyndelse og slut på parkering.
Et af de mest spændende elementer i Optipark er muligheden for at integrere private parkeringspladser i systemet. Hvis for eksempel et firma har ledige parkeringspladser i byen om aftenen, så kan de sætte dem til salg via Optipark. Reserveringsystemet sikrer, at der ikke holder nogen, når de selv skal bruge pladsen, og fortjenesten på parkering kunne sikkert gøre mange firmaer interesseret i at åbne deres private pladser for alle os andre.
Et andet godt element i Optipark er muligheden for at reservere parkeringspladser sammen med for eksempel biografbilletter – på den måde kan man reservere den rigtige plads med et enkelt klik med musen, så man undgår selv at indtaste tid og sted.
Optipark er i øjeblikket i test i seks europæiske byer, blandt andet Amsterdam og Madrid. Man kan slet ikke udelukke, at det en dag kommer til Danmark.
Man kan heller ikke udelukke, at E-government projektet en dag vil lykkes, men det ser godt nok indviklet og langvarigt ud.

Se mere her
In the hood
HANDS
Optipark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s