Træn dig klogere

Du kan øge din intelligens ved at træne få minutter hver dag i fire uger – for første gang har forskere vist, at træning kan gøre os mere intelligente.

Ja, det er din evne til at tænke og forstå, der kan forøges med simple øvelser. Forskerne har ellers troet, at vores intelligens var genetisk bestemt og umuligt at træne.
Det er to unge forskere fra Berns Universitet, Susanne Jaeggi og Martin Buschkuehl, der har lavet undersøgelsen.

Desværre har de ikke bevidst, at vi alle kan blive genier. I stedet har de koncentreret sig om en central del af vores intelligens, man kalder flydende intelligens.
Den er hjernens laderampe, kunne man sige. Når du læser denne tekst, bliver den opbevaret i flydende intelligens, indtil den er forstået – eller glemt. Mere generelt er flydende intelligens tæt forbundet med mønstergenkendelse, indlæring og problemløsning – altså situationer, hvor vi står overfor noget nyt og skal forstå og handle.

“Jeg føler mig som det samme menneske, ikke som en hvis IQ er blevet hævet med 20-30 procent. Men træningen har givet mig en mærkbar forbedring, som er brugbar i mine studier” – testperson efter fire ugers træning i Jaeggi og Buschkuehls intelligensforsøg

Til Ingeniøren forklarer Susanne Jaeggi, hvorfra de fik ideen til at udfordre den velkendte sandhed om intelligenstræning:
– Fra de tidligere undersøgelser på området lavede vi en hypotese om, hvordan træningen skulle være. For eksempel bør den ikke give mulighed for at lave opgavespecifike strategier. Det gælder om at træne underliggende færdigheder.

Forskere har tidligere forsøgt at træne flydende intelligens, og det er faktisk let nok: Hvis man træner de test, der bruges til at måle den, så bliver man straks bedre til dem.
Men man bliver kun bedre til lige præcis den øvelse, man laver. Der er ingen afsmittende virkning.
Det er netop dette, der er lykkes for Buschkuehl og Jaeggi – de har vist, at en simpel øvelse kan give øget scoring på en urelateret test.

Det lykkedes dem ved hjælp af en spidsfindig konstruktion af den træning, som testpersonerne blev udsat for:
– Vi ville undgå en repetitiv opgave og så ville vi gerne bruge flere modaliteter, så testpersonerne havde svært ved at lave en tilvænning – forklarer Susanne Jaeggi.
Det gjorde de med et computerprogram, som trænede testpersonernes arbejdshukommelse, en vigtig del af vores flydende intelligens.
I træningen skulle brugerne både høre og se. Parvis fik de vist en firkant, hvor et mindre farvet felt kunne stå i otte positioner, samtidig hørte de et bogstav udtalt. Parrene af lyd og firkant blev vist i et halvt sekund med toethalvt sekunds mellemrum.
Opgaven gik så ud på at huske, om position eller bogstav var det samme, som blev vist n gange tidligere. Når en bruger fik mange positive resultater, så øgede programmet automatisk antallet af gange, som brugeren skulle huske tilbage.

Det er en djævelsk hård træning, fordi man skal være opmærksom på og huske to forskellige ting, holde styr på rækkefølgen og hele tiden droppe de ældste og huske de nyeste. Prøv det selv, der er links til træningsprogrammer sidst i artiklen..
Et normalt menneske, der prøver for første gang, vil have alvorlige problemer allerede ved at huske to gange tilbage – hvis man er skarp, når man måske hurtigt op på tre til fem gange. Efter fire ugers træning nåede de absolut bedste testpersoner op på elleve gange.

Der var fem testgrupper med henholdsvis ingen, otte, tolv, sytten og nitten dages træning. Før og efter træning blev de testet med to forskellige standardtest til måling af flydende intelligens. Der blev brugt forskellige test for at undgå en træningseffekt af den første test.
Alle grupper viste forbedringer, også dem der ikke havde trænet. Det sidste skyldes enten den første test, de tog, eller en forskel i scoringen på de to test.
Men de trænede forsøgspersoner fik en meget større forbedring. Der var også en klar sammenhæng mellem forbedring og mængden af træning – jo mere træning, jo større forbedring. Især det sidste er et godt argument for, at træning virker.
Antallet af gange, som forsøgspersonerne kunne huske tilbage, havde ingen sammenhæng med forøgelsen af deres flydende intelligens. Jaeggi tror, at forbedring sker, når man arbejder lige på grænsen af sin kapacitet, ikke ved at forøge antallet af gange man kan huske tilbage.

Der er flere ting, forsøget ikke giver svar på. For eksempel om virkningen er stabil. Den er næppe permanent, mener Susanne Jaeggi, der tror, at vi skal sammenligne med fysisk træning, hvor man skal vedligeholde sin træning for at bevare sin kapacitet.
Uformelle test af deltagerne viser, at de efter få måneder uden træning skal bruge et par dages træning til opnå samme niveau, som da de sluttede. Men der er ikke endnu lavet målinger af deres flydende intelligens efter måneder uden træning
Forsøget giver heller ikke svar på, hvor meget man kan ændre sin flydende intelligens. Dem, der trænede længst, viste ikke tegn på at få mindre effekt, så noget tyder på, at man i hvert fald kan komme over de 20-30 procent forbedringer, som testpersonerne fik.

Jaeggi og Buschkuehls forskning er blandt andet blevet kommenteret af den amerikanske ekspert i intelligensforskning Robert Sternberg fra Tufts University. Han mener, at deres forskning er det første stærke bevis på, at intelligens kan trænes.
Han tror, at det må få en væsentlig betydning for al uddannelsespolitik. Vi skal ikke længere se intelligens som noget stationært, men snarere som noget, der kan trænes samtidig med uddannelsen.
Samtidig advarer han mod at tage forsøget som et definitivt bevis på noget. Det er kun et enkelt forsøg med få formentlig velbegavede og motiverede personer. Han vil meget gerne se det gentaget med en større og mere varieret gruppe.

Hvordan det føles pludselig at blive tredive procent mere intelligent? Susanne Jaeggi siger, at testpersonerne fortalte hende, hvordan intellektuelle opgaver blev lettere og, at deres forståelse af ting kom hurtigere og mere ubesværet.
Du kan selv prøve at udvikle din flydende intelligens på en række websites, der har lavet øvelsesprogrammer, der virker efter Jaeggi/Buschkuehls principper, eller købe en version af deres program BrainTwister fra Berns Universitet:
http://www.braintwister.unibe.ch

Træningsprogrammer på Nettet:
http://www.soakyourhead.com/
brainworkshop.sourceforge.net/
iddl.vt.edu/~rfentres/dualnback/index.php
dual-n-back.com/
cognitivefun.net/test/5
shawnpresser.blogspot.com/2008/04/brain-rage.html
http://www.cse.ucsd.edu/~ckanan/FluidIntelligence.html

Bragt i Ugebladet Ingeniøren 41/2008

7 responses to “Træn dig klogere

  1. Fantastic website. A lot of useful information here.
    I’m sending it to some pals ans additionally sharing in delicious. And of course, thank you for your sweat!

  2. I am really enjoying the theme/design of your site.
    Do you ever run into any browser compatibility issues?
    A handful of my blog audience have complained about my site not operating correctly in Explorer but looks great
    in Chrome. Do you have any tips to help fix this problem?

  3. Very shortly this web page will be famous among all blogging visitors,
    due to it’s nice articles

  4. I’m gone to inform my little brother, that he should also visit this webpage on regular basis to obtain updated from latest news.

  5. This article is truly a nice one it helps new net people, who are wishing for
    blogging.

  6. If you are going for finest contents like myself, just go to see this web page every
    day for the reason that it provides quality contents, thanks

  7. magnificent submit, ѵery informative. І’m wondering why thе otheг experts of this sector
    don’t notice tɦis. You shօuld proceed үour writing. І’m confident,
    you’ve a huge readers’ base ɑlready!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s