Folket i sin boble

Nye metoder gør det lettere at kategorisere alt muligt på Nettet – og personalisere det. Det giver bedre søgninger og muligheden for at blive i en privat social boble.

En af de mest fantastiske ting ved vores hjerne er dens evne til blød logik. Vi forstår vores verden ved at lave både en streng opdeling af kategorier og ved samtidig at være fleksibel om indholdet af kategorierne. Borde er forskellige fra stole, men de er alle møbler – samtidig kan vi godt sidde på et bord og sætte mad på en stol. Vi kan underopdele stole i skamler, lænestole, barstole og skrivebordsstole – grænsen er ikke nødvendigvis præcis, men vi får alle et billede af, hvad lige den kategori dækker.
Men det bliver ret upræcist, når vi begynder at opdele vores sociale fænomener. Hvad er for eksempel forskellen på et bekendtskab, et venskab og et kæresteforhold? Det er meget svært at definere, fordi det er et komplekst fænomen, hvor vi har en stærk tendens til skifte vores definitioner alt efter vores personlige smag – og måske hvad der er belejligt.
Det meste af tiden er vores fleksibilitet ikke et problem – selvom vi nok må indrømme, at i ovenstående eksempel har det kostet en uendelig mængde social energi for folk at forklare hinanden, hvordan de definerer de forskellige kategorier.

Vores evne til at lave blød logik er på vej på Nettet – både som en anderledes og mere effektiv måde at kategorisere ting og som en genvej til at ordne det, som det aldrig vil blive økonomisk muligt at lave med betalt arbejdskraft.
Det sker blandt andet via de såkaldte folksonomier. De er et af de hotte nye begreber i Internettets Anden Genkomst – Web 2.0.
Folksonomy er en sammentrækning af ordene folk og taxonomy. Man kalder det også social eller kollaborativ tagging – det vil sige, at man i fællesskab kategoriserer en eller anden type data på Nettet. Typisk er det billeder, film eller blogs, som man på den måde kan gøre det mere overskueligt at finde rundt i.

To amerikanske forskere fra Information Sciences Institute på University of California – Kristina Lerman og Anon Plangprasopchok – har lavet nogle højst interessante overvejelser over, hvordan man kan føre det et skridt videre.
De har forsøgt at lave en dobbeltpotent social tagging, hvor de ikke bare baserer det på ens egne præferencer, men også på ens venners. Det viser sig, at den slags tagging bliver mere effektiv og langt bedre end for eksempel søgemaskiner. Samtidig er det muligt at ændre præcisionen ved at tage venners venner med eller gå endnu længere ud i bekendtskabskæden.
De to forskere forsøger også at vise, at metoden kan bruges til at finde de dynamiske datakilder, som er et centralt element i et andet af Web 2.0 fænomernen, nemlig mashups.

Folksonomiernes styrke er, at de kan bringe en slags orden ind i sammenhænge, der ellers er ekstremt uoverskuelige. For eksempel er søgning på billeder via Google mildt sagt ikke effektivt, selvom man godt kan være heldig at finde det, man leder efter. Faktisk er tekst stadig den eneste type data, hvor vi har en rimeligt effektiv søgning.
Folksonomierne udnytter, at millioner af mennesker er villige til at kategorisere i hvert fald deres egne billeder, film eller blogs – eller bare gør det automatisk, når de skriver titler, undertekster eller laver links på deres egne ting. Så indtil vi får en Google, der kan forstå, hvad der er på et billede og kan genkende personer i en film, så er folksonomierne det bedste alternativ.

Der er nogle vigtige forskelle mellem denne type kategorisering og en rigtig taxonomi. Vi støder oftest ind i de rigtige taxonomier, når vi bruger bibliotekets decimalsystem eller et leksikon.
Det er et hierarkisk system, hvor alt har sin rette plads – og kun én. Hver ting har også kun ét navn og ikke andre – og hvert ord betyder kun én ting. Ofte er taxonomiernes udformning både en videnskabelig og politisk øvelse, hvor man grundigt diskuterer den præcise struktur og nomenklatur.

Det er helt i modsætning til den kategorisering, der sker i en folksonomy, der i sagens natur er meget mere tilfældig. Her er der ingen hierarki, ingen enighed om, hvad bestemte ord betyder eller, at et ord kun må betyde en ting.
På den måde bliver folksonomien et øjebliksbillede af summen af alle de medvirkende personers kategorisering af deres liv.
I modsætning til det er en rigtig taxonomi et videnskabeligt forsøg på at lave præcise definitioner, som vi alle er enige om.

Lerman og Plangprasopchok giver nogle sjove eksempler på, hvordan det kan hænge sammen: I en rigtig taxonomi som for eksempel vores klassifikation af levende væsner, der vil en sibirisk tiger have et latinsk navn (Panthera Tigris), som kun denne præcist definerede art har.
Hvis man skal kategorisere et billede af denne sibiriske tiger i en folksonomy, kan det ske på mange forskellige måder. Det er formentlig få, der vil bruge det latinske navn, fordi de hverken kender det eller kan se forskel på de forskellige tigerarter. Så de fleste vil bare kalde den en tiger, men de kunne også kalde den et rovdyr eller bare et dyr. Sådan set kunne de også kategorisere den som et kattedyr, et stribet dyr, noget fra Sibirien – eller den stribede fætter fra Zoo.
Eller de kan mene noget helt andet med ordet tiger. Billedet kunne være et screendump fra Apples operativsystem eller en forretning i Tigerkæden etc etc.

For at gøre det endnu mere kompliceret har vi typisk et basalt niveau, som vi beskriver hver enkelt ting på. For tigeren ville det være “tiger”, fremfor det mere specifikke “sibirisk tiger” eller de mindre specifikke “rovdyr” eller “dyr”.
Men det kommer an på, hvem du er og hvilken situation, du befinder dig i. Hvis du for eksempel er tigerekspert er det ret sandsynligt, at dit basale niveau er “sibirisk tiger”. Hvis du er fire år gammel eller aldrig har interesseret dig for større rovdyr, er dit basale niveau måske “stor kat”.
Problemet for folksonomien som kategoriseringsmetode er selvfølgelig, at man får en ineffektiv søgning. Der kan være et perfekt billede af en sibirisk tiger, men hvis det kun er mærket med ordet “rovdyr”, så kan du ikke finde det. Endnu værre er det formentlig, hvis du gerne vil have fat i et billede af en sibirisk tiger – så bliver du nødt til at se en masse billeder af alle de andre tigre.

Det betyder dog ikke, at folksonomier er ubrugelige. Tværtimod foreslår Lerman og Plangprasopchok at udvide brugen af dem.
De vil gerne gøre søgninger mere effektive ved at udvide med en social dimension. I øjeblikket laves søgninger typisk bare på tags – man leder efter alle billeder, som nogen har skrevet ordene “tiger” i nærheden af.
Det virker, men det er ikke supereffektivt. Typisk er der både alt for mange irrelevante billeder uden, at man får alle de relevante billeder med.
Lerman og Plangprasopchok lavede et forsøg på Flickr, hvor de ikke bare kiggede på tags, men også på den søgendes venners tags. Deres teori er, at en persons venner/kontakter afspejler personens interesser og derfor kan bruges til at afgrænse søgningen.

Det er en temmelig interessant idé og deres første – ret lille forsøg – synes at bekræfte det. I hvert fald kunne de vise op til hundrede procents bedre effektivitet i nogle af deres søgninger. Tilsyneladende er der også en interessant mulighed for at justere søgningens effektivitet. Ved at tage kreds af bekendte – venners venner – med fik søgningen mange flere af de rigtige billeder, men også flere forkerte.
En ekstra mulighed er, at disse søgninger også kan finde andre nøgleord, som måske passer til søgningen. I eksemplet med tigeren kunne man forestille sig, at tigerkilling eller måske endda ordet tiger på andre sprog ville dukke op.

Det mest spændende ved forsøget er, at lave personalisering styret af vores sociale kontakter. To personer, der søger efter det samme, vil få helt forskellige resultater, og disse resultater vil være styret af hvilket socialt netværk, de har skaffet sig.
Så i modsætning til den rigtige taxonomi, som tvinger dig til at forholde dig til hele verden og til en struktureret videnskabelig analyse af den, så kan folksonomien give dig verden, som dit sociale miljø forstår den. Det er den ultimative version af kliken som fortolker af omverdenen.
Og folksonomier er fremtiden, fordi taxonomier aldrig vil være lige så billige, dynamiske og fleksible.

Læs Lerman og Plangprasopchok redegørelser…

One response to “Folket i sin boble

  1. Say, you got a nice blog post. Really Cool. dddegaffcgdg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s