Et begivenhedsløst år?

Det kan være svært at huske væsentlige begivenheder fra et år, der allerede er gået. Her er mit bud på de vigtigste begivenheder.

Hvis du vil starte med at tage en kort tænkepause og overveje følgende tre spørgsmål: Hvad skete der i 2007 og hvilke af de begivenheder var rigtigt vigtige? Og var der noget, der havde denne særlige karakter af at være frø, som fremtiden bygges af?
Okay, pausen er gået. Her er mine bud på det forløbne års begivenheder:

Det Andet Liv. Hvis jeg siger hype, så er det sikkert nok til at spore dig ind på sidste års mest opreklamerede historie, nemlig Second Life.
Det er selvfølgelig også muligt, at du tænker på Apples iPhone, men hvor iPhone kun var et nyt design, der tilbød Second Life noget langt mere substantielt. Second Life var drømmen om et helt nyt kommunikationsmedie, hvor vores sociale dagsorden kunne blive genskabt på en ny og forhåbentlig bedre måde.
Visionen i Second Life viste, hvor meget vi stadig savner krop og rum i vores almindelige brug af Nettet. Det demonstrerede hvordan fornemmelsen af at være tilstede kunne være fundamentalt anderledes, når vi følte os inde i rummet med de andre.
Det virkede, selvom vores krop bare var en spøjs tegneseriefigur. Men teknologien var ikke god nok, så oplevelsen holdt ikke. Second Life var ikke svaret på vores ideer om en ny social brugerflade på Nettet.
Endnu i hvert fald – for min fornemmelse er, at teknologien kommer til at blive en væsentlig del af vores hverdag, når den bliver bedre (læs i øvrigt min klumme fra marts 2007, der forklarer de socialneurologiske mangler i Second Life).
Historien om Second Life gav også nogle markante indikationer af, hvor meget beredskab, der er til at følge nye ideer. Både hos os almindelige brugere, men også beslutningstagere og budgetansvarlige – vi er alle klar til det nye.

Penge.
Penge er altid et spændende emne, og sammen med Internettet bliver det en kombination, der har en del til fælles med tændstikker og benzin.
Netop Second Life gav nogle meget pædagogiske indføringer i, hvordan penge bare er en idé. Vi ved det godt, men det er alligevel en anelse chokerende, at en “ejendom” – kan man overhovedet kalde den det? – der ikke er andet end nogle koordinater i en server, kan være en formue værd. Selv talte jeg med en “tøjdesigner”, der havde lavet et par virtuelle kollektioner i Second Life for tre år siden. Han tjente stadig nogle tusinde kroner om måneden på dem, selvom han ikke havde gjort noget i årevis.
Onlinecomputerspil har længe haft deres egen økonomi, men fordi Second Life ligner First Life så meget, bliver det meget lettere at gennemskue, hvad der foregår i vores såkaldte virkelighed. Alligevel har min bondske jord-på-skoene fornuft svært ved at fatte det – det og så lejligheder til tyve millioner kroner i den virkelige verden.

Penge II. En kedeligere men sikkert vigtigere begivenhed var, at pengene nu er endegyldigt skiftet til Internettet. Annoncering online blev næsten lige så stor som på TV og i år vil det overhale TV klart i følge reklamebureauernes brancheforening. Til gengæld forudser de også, at de eksplosive vækstrater er forbi. Deres påstand er, at Internettet er ved at blive modent. Personligt er jeg ganske skeptisk overfor den påstand, blandt andet på grund af nogle af de andre begivenheder sidste år.
Men det blev i hvert fald klart, at det er på Internettet pengene skal tjenes, og det er her fremtiden bygges op. Især to grupper af ret kontrære personer fik serveret denne visdom med store skeer – nemlig avisredaktører og musikdirektører.
Efter mange års indædt kamp mod først distribution af musik via Nettet og derefter mod god lydkvalitet og frihed for kopikontrol ser det nu ud til, at musikselskaberne vil forsøge at sælge det produkt, som kunderne gerne vil have. Så mangler der kun, at de sætter prisen ned, så de ikke længere har en grotesk profit.
Avisredaktørerne har været stort set lige så tungnemme og holdt fast i, at en avis er en romantisk proces, der handler om at trykke rigtig meget papir, køre det ud på tunge lastbiler om natten og få friske unge mennesker til at fordele det i tidlige morgenstunde. Det er et vidunderligt scenario, der er blevet vist mange gange på amerikanske film fra halvtredserne, men tiden er løbet fra det.
De fleste af os er ikke interesserede i at læse gårsdagens nyheder i dagens avis. Så med Computerworld i spidsen er adskillige medier gået ind i en udvikling, hvor papirdelen bliver til det mindre interessante vedhæng til onlinemediet. Men der er lang vej endnu – ingen af Danmarks største aviser giver for eksempel deres læsere mulighed for at kommentere artikler online.

Going social. Sjovt nok var Second Life også med i en anden af årets store trends, nemlig den enorme vækst i -og opmærksomhed mod – sociale medier.
Det er især Facebook og YouTube, der var i spidsen for denne udvikling. Sociale medier er måske en lidt for bred formulering. Der er tale om brugergenereret indhold hovedsagelig rettet mod kontakt med andre brugere. På trods af den dygtighed begge sites udvikles med, er der stadig tale om primitive sociale medier. De er sociale redskaber på samme måde, som pen og papir er det.
Det er det, man kalder en platform. YouTube/Facebook er karakteristiske platforme, hvor brugerne kun kan gøre et begrænset antal ting. Det bliver først interessant, når brugerne opfinder deres egne måder at bruge det på og opbygger sociale normer og omgangsformer, der passer til. Det er da også karakteristisk for begge sites, at der er en utroligt dynamisk udvikling i den sociale brug.
Alligevel lader begge sites mig forholdsvis kold – for mig personligt giver de ikke særligt meget mening og tilbyder mig ikke noget brugbart.
Ikke desto mindre tror jeg, at den sociale dimension på både websites og software bliver meget mere markant i de kommende år. Der foregår en mængde forskning i mere avancerede måder at fremme social interaktion med digitale redskaber. Det var emnet for adskillige af mine klummer sidste år og perspektivet er, at software af denne type kan gøre vores sociale adfærd dygtigere og mere effektiv.
Fremtidens sociale software vil handle om to ting: At få grupper til at fungere bedre. Og give os bedre mulighed for at interagere med vores venner og bekendte på lige det niveau og den måde, der passer os.

Største teknologiske gennembrud.
I mit personlige liv var den store teknologiske fornyelse sidste år min første 30″ skærm. Med en opløsning på 2560×1600 var den over dobbelt så stor, som noget jeg tidligere har set på. Resultatet var en visuel og psykologisk frigørelse fra de snævre rammer hele mit computerliv ellers er foregået under – samt selvfølgelig et stærkt ønske om at få en 40″ skærm.
På et mere generelt plan var det store teknologiske øjeblik, da robotten Boss kørte gennem en by på egen hånd. Boss er egentlig en Chevrolet Tahoe forsynet med en uhyggelig masser radarer og den nødvendige intelligens til at styre sig selv gennem bytrafik. Det er en autonom bil, og den vandt DARPA’s Urban Challenge i november måned.
Det var et psykologisk chok at se en robot køre så godt, som Boss gjorde. Pludselig var det sikkert og synligt, at robotter er i stand til at håndtere vigtige dele af den tilværelse, der ellers har været reserveret biologiske individer. Og det er umuligt at være i tvivl om, at vi indenfor en overskuelig årrække får biler, der styrer sig selv – til stor gavn for både mennesker og miljø.
Udviklingen er eksplosiv på området. For bare to år siden blev alle deltagere i en meget simplere konkurrence om at navigere i en ørken totalt diskvalificeret. Det var også karakteristisk, at i 2007-konkurrencen var de bedste deltagere massivt støttet af store industrikoncerner med interesser på området. Der var selvfølgelig bilfabrikker, men også flere fabrikanter af entreprenørmaskiner med i billedet. Ved nærmere eftertanke meget logisk eftersom entreprenørmaskinerne vil være meget lettere at automatisere end biler i normal trafik.

Største skuffelse. Der er ingen vej udenom: Windows Vista. Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne så mange programmører arbejde så længe for så lidt? Hvor længe endnu skal vi vente på et operativsystem, der virkelig understøtter vores arbejde ved at bygge på den nyeste forskning i vores hjernes mekanik? Eller er et ordentligt operativsystem for stor en opgave for menneskets evne til at organisere?

Velkommen til 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s