Anders Fogh er transhuman…

…lige som de fleste andre læsere af dette blad. Vi er nemlig alle mere transhumane end vi normalt tænker over og udviklingen stopper næppe.
Transhumanismen er en uformel bevægelse af mennesker, der tror, at mennesket i dets nuværende form kun er et skridt på vej mod et højereudviklet menneske. De fleste af dem betragter ikke sig selv som transhumane, men tror, at vi står lige på tærsklen til dette næste udviklingstrin.
Der er især to ting, som de transhumane retter deres interesse mod: at leve evigt og at blive mere intelligente.
Døden er en ensom sag og ikke helt nem at komme overens med, så man forstår transhumanisternes trang til at udslette – eller i det mindste udsætte – den. Det er computeren, der skal hjælpe os med det. Computerens evne til at fremskaffe og håndtere enorme mængder af data skal give os minutiøs indsigt i levende cellers liv. Det skal gøre os i stand til at ændre deres måde at fungere på, så vi kan leve længere og måske uendeligt (men det er en god idé at gøre sig klart, hvorfor vi bliver gamle. Læs en artikel, jeg har skrevet om det her, – noget tyder på, at døden bliver vanskelig at forhindre).

Ideen om at slette døden er tæt fulgt af ideen om i det hele taget at have kontrol over, hvordan vores krop fungerer. Hvis vi kan kontrollere vores genetiske struktur, så kan vi pludselig uden besvær blive supersportstjener, få selvlysende hud eller hvad vi nu har lyst til.
Et naturligt genetisk mål vil være en forbedret intelligens. I gamle dage så man mennesket som det strålende mål med skabelsen, men det er en idé, der er komplet forældet. I dag ved vi, at det er muligt at være mange gange mere intelligente end vi er.
En mulig måde at blive mere intelligente er at finde de rigtige gener og booste dem – man har allerede fundet nogle interessante kandidater. Eller man kunne smelte menneske og maskine sammen, så computerens styrker i datakraft, præcision og talhåndtering kan supplere vores hjernes eminente evner for fuzzy logic og beslutningstagning.

En af grundene til, at man overhovedet overvejer disse ting er, at de allerede er i spil. De seneste hundrede år er vores gennemsnitsalder allerede gået i vejret med omkring tredive år. Det er en udvikling, som er i fuld fart, for eksempel er den hurtigstvoksende befolkningsgruppe herhjemme folk over hundrede år.
Det samme gælder intelligensen. Der er en klar tendens til, at folk generelt scorer højere på standardiserede intelligenstest i dag end for bare halvtreds år siden. En del af grunden er bedre ernæring og bedre uddannelse, men jeg tror også, at symboliseringen/intellektualiseringen af vores liv er en vigtig faktor – især den nyeste del, hvor computeren er central.

Symboliseringen af vores liv forløber på en måde, so vi alle kender – om ikke andet så fra spil som Civilisation og Age of Empires:
Vi starter med at ligge på knæ og grave rødder op af jorden med vores hænder. Der er ingen afstand mellem omverden, vores krop og vores begær.
Så skaffer vi os en gravepind. Det bringer lidt afstand og intellektuelt arbejde ind i ligningen.
Næste trin er, at vi sår og høster vores grøntsager. Det kræver det første symbolske niveau, nemlig samtale og social koordination.
Næste niveau er skriftsprog, som kan opsamle præcise erfaringer over længere tid og giver mulighed for videnskab.
I en fremtidig avanceret transhumanistisk version overvåges hver eneste grønsag i 3D med dynamisk måling af næringsstrømme, så det er muligt at lave realtime analyse og optimering af deres vækst.

Lige før denne tilstand er vores nuværende tilstand, hvor næsten alt vores arbejde allerede er symbolsk. De fleste af os sidder foran en skærm og flytter rundt på symboler, og så finder varer, penge og arbejde frem til de rigtige steder.
Selv jord- og betonarbejdere arbejder symbolsk i dag. I min barndom arbejdede de typisk i sjak, der stod og knoklede i dagevis med en skovl. I dag foregår en stor del af deres arbejde med at flytte rundt på nogle små håndtag på en maskine. Det er ikke helt så abstrakt som computerikoner, men deres håndbevægelser er blevet symboler på det arbejde, som de ønsker maskinen skal gøre.

Det betyder, at vi har en træning i abstraktion, intellektuel overvejelse, modeldannelse, logisk argumentation etc. etc. som er uendeligt meget større end de generationer, der kom før os. Ny viden om hjernen har vist, at den er langt mere plastisk, end man tidligere har troet. En gang troede man faktisk, at hjernen var færdig i tyveårsalderen og derefter kun forfaldt langsomt.
Nu ved vi imidlertid, at hjernen ligesom alle andre organer reagerer særdeles dynamisk på de omgivelser, den befinder sig og især på de opgaver, den skal løse. Der er – så vidt jeg ved – endnu ikke nogen, der har undersøgt om mange års arbejde ved en computer gør os bedre til abstrakt tænkning. Men andre undersøgelser har klart vist, at hvis man bruger en bestemt del af hjernen, så vokser denne del. Det er ikke nødvendigvis det samme som, at vi bliver intellektuelle supermænd af at sidde foran en computer (selvom vi computernørder længe har haft en anelse om, at det hang sådan sammen).
Men det er sandsynligt, at vi som en slags symbolismens og abstraktionens bodybuildere har betydeligt flere muskler i hovedet på bestemte områder end de forrige generationer. På den måde er mange af os for længst blevet transhumane, både i den måde vi lever vores liv og den måde, vores hjerne er konfigureret.

Transhumanisterne beskæftiger sig ikke så meget med den sociale vinkel på vores transgression af humanismens grænser. Men som jeg har skrevet om adskillige gange på denne plads, er vi allerede godt i gang med omstrukturere hele vores sociale tilværelse til en decideret ny menneskelighed.
Det sker blandt andet ved et stort skift i vores kommunikation. Vores sociale liv foregik en gang internt i en familie/slægtsgruppe, som vi delte både fysiske betingelser og historie med. I dag foregår den mere og mere med
en fjern gruppe af mennesker, som vi ikke kender særligt godt, og som vi ikke deler tætte sociale referencer med.

Et godt eksempel er såmænd vores demokrati og det netop overståede valg. Demokratiets fulde titel er faktisk et repræsentativt demokrati, fordi det bygger på den idé, at de store sociale grupperinger sender en repræsentant ind til en fælles diskussion i et centralt råd. For at være repræsentant skulle man være en del af den gruppe, man repræsenterer – så for at blive valgt på Viborg egnen skulle du nødvendigvis være landmand og havde boet der hele dit liv.
Anders Andersen, tidligere finans- og økonomiminister var et godt eksempel på det. Han var godt nok født i Grenå, men landmand og uden akademisk uddannelse. Selv hans fysiognomi udstrålede hans tilhørsforhold til den gruppe, han var repræsentant for.
I dag har vi en anden Venstremand ved navn Anders, der er statsminister. Han kommer fra Viborg, men det er nærmest symbolsk. Hans holdninger og hans indsigter er ikke længere forankret i den gruppe, han kommer fra. I stedet har han fået en symboliserende uddannelse, så han også tænker og håndterer verden symbolsk og ikke længere er bundet til repræsenterer den verden, han kom fra..
Selv hans måde at tale og smile på er blevet transhuman. Hans smilen og talen kommer ikke inde fra ham selv, men er manipuleret, så det får en bestemt symbolsk funktion for alle os, der skal vælge ham. Hans adfærd er intellektuelt styret og skal symbolisere tillidsværdighed, handlekraft og den slags politikerdyder.
Alt sammen noget, som næppe faldt Anders Andersen ind. Han nøjes med at være den, han var, og så måtte vi andre tage det, som vi bedst kunne.

Videnskaben har for længst vist, at politikere har størst chance for at vinde, hvis de ser godt ud. Derfor er den naturlige rute for en transhuman politiker at få et passende udseende. Det kan enten ske ved naturlig udvælgelse eller genetisk manipulation. Det tætteste vi kommer i øjeblikket er en politiker som den amerikanske præsidentkandidat John Edwards, der har en af de hidtil bedste kombinationer af smukt ansigt, charme og godt hår.
Der er udviklinger i den modsatte retning. Pia Kjærsgård er et herligt eksempel på en antitranshumanistisk politiker, men hun vil næppe påvirke den generelle udvikling. Så mens vi alle sidder og bliver mere transhumane foran vores computere, glider hele samfundet i samme retning.
For demokratiet betyder det, at det repræsentative demokrati skifter karakter og bliver til et symbolsk demokrati.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s