Mobilen kigger ind i din sjæl

Overvågning kan normalt kun se vores fysiske handlinger. Men nye forsøg med mobiltelefoner viser, at det er muligt at finde ud af, hvad vi tænker og føler.

“Tanker er toldfri” sagde man en gang. Hvis jeg har forstået det korrekt, så var ideen, at toldvæsnet ikke kunne se, hvad vi tænkte. Det gjorde svært at lave den nødvendige kontrol, så de toldpligtige tanker kunne belægges med den rette afgift.
I en mere alvorlig tone, så er vi vant til, at vores tanker – og følelser – er private. Det er kun vores nærmeste, der har en nogenlunde anelse om, hvad der foregår inde i hovedet på os. Og selv disse nærmeste får langt fra det hele at vide.
Men nu har de to forskere Nathan Eagle og Alex Pentland fra MIT lavet et forsøg, hvor de viser muligheden af at tolke folks tanker og følelser via en simpel overvågning med mobiltelefon.
I deres forsøg delte de hundrede mobiltelefoner ud til studerende og personale på MIT. Derefter fulgte de med i hvilke oplysninger, som telefonerne kunne fortælle om forsøgspersonernes sociale liv og deres forhold til hinanden.
De brugte tre forskellige datasæt fra telefonerne: logning af opkald mellem telefonerne i forsøget, fastlæggelse af personernes geografiske placering via sendemaster og måling af nærhed til andre telefoner via en bluetoothscanning hvert femte sekund.

Forsøget havde to interessante mål: Dels at finde ud af, hvordan det sociale netværk er for disse mennesker. Det har man aldrig tidligere kunnet gøre med denne præcision, fordi man enten har været afhængig af andre menneskers iagttagelser eller personernes egne rapport om, hvad de har gjort. Begge dele er både systematisk fejlbehæftede og besværlige.
Mobiltelefonen gjorde det forholdsvis enkelt at overvåge de hundrede personer i over 330.000 timer med fem sekunders intervaller – en præcision, som ikke ville være menneskeligt mulig.
Det er rasende spændende, hvis man gerne vil forstå menneskeligt samvær og sociale netværk. Forsøget er kun en demonstration af, at teknologien virker. Formentlig vil vi i de kommende år se masser af forskning, hvor man forsøger at bruge denne teknologi til store undersøgelser. Pendtland/Eagle mener, at det er realistisk at kunne lave undersøgelser med millioner af brugere – de oplysninger, man skal bruge, er ikke meget forskellige fra dem, telefonselskaberne allerede indsamler.

Den anden del af forsøget handlede om at finde ud af såkaldte kognitive konstruktioner. Sagen er, at det godt nok er spændende at kunne opstille tabeller over hvem, der taler med hvem, som de fysiske data kan fortælle om.
Men det rigtigt spændende er at kunne forstå, hvorfor de gør det – hvilke sociale konstruktioner, der ligger bag samtalen, og hvilke værdier vi lægger i vores forskellige sociale forbindelser.
Pentland og Eagle forsøgte at få deres fysiske data til at svare på to spørgsmål – hvem er venner i netværket og hvor tilfredse er folk med deres arbejde?

Det er klart, at den fysiske optegnelse af folks kontakter skal suppleres med en interviewundersøgelse, hvis man vil finde ud af den slags. Den lavede de to forskere, og fandt ud af, hvilke vennepar, der fandtes i gruppen. Derefter forsøgte de at finde mønstre i deres overvågningsdata, som klart kunne skelne venner fra ikke-venner.
Det viste sig, at en helt simpel analyse af, hvem der var meget sammen udenfor arbejde, var nok til at udpege 95 procent af de venskaber, der fandtes i gruppen. Det skal siges, at ud af de omkring tusinde forskellige relationer i gruppen var der kun tyve gensidige venskaber – altså et forholdsvis lille talsæt.
Men det blev suppleret af et meget større tal for dem, der var gensidige ikke-venner. Her var nøjagtigheden statistisk set den samme nemlig 96 procent.
Ind i mellem lå der en interessant gruppe. Nemlig dem, hvor kun den ene part i et forhold rapporterede, at de var venner – her skilte mønstret sig tydeligt fra de to andre relationer. Faktisk var lige denne gruppe oftere tæt på hinanden på arbejde end vennerne var, og det er måske på den måde, at den ene part i disse forhold har fået den misforståelse, at det faktisk var et venneforhold.

Forsøget viser, at det er muligt at gå fra de “simple” fysiske data om personernes opholdssted og deres brug af deres telefoner til en mere avanceret analyse af deres forhold til andre personer. Det er muligt at komme fra en fysisk beskrivelse af deres liv til en analyse af deres sociale liv og placering.
Derefter forsøgte de at komme fra den sociale analyse til mere præcise beskrivelser af de enkelte personers tanker/følelser. Deres idé var at bruge en af de mest sikre iagttagelser i den sociale videnskab, nemlig at mennesker, der er godt socialt integreret, som regel også er mere tilfredse med deres liv. I dette tilfælde var det jo oven i købet sådan, at de fleste af disse mennesker arbejdede det samme sted, så de målte sociale relationer var til deres arbejdskollegaer.
Via en række mellemregninger, hvor de blandt andet udvalgte forskellige faktorer som antallet af telefonopringninger til de andre i gruppen, kom de frem til en model, som forudsagde den sociale integration i gruppen med stor præcision – og dermed også deres tilfredshed med deres arbejde.

Man kunne måske kritisere forsøget for, at antallet af venner i gruppen er lille, og desuden er forsøget det første af sin slags. Men bortset fra det, så virker det som et klart bevis for, at det vil være muligt at lave dybtgående analyser af folks sociale forhold og deres psykologiske reaktioner ud fra simple men tætte overvågningsdata.
Temmelig uhyggeligt – fordi det selvfølgelig er første skridt på vejen til et samfund, hvor vi kan dømme folk for deres forbrydelser, før de har lavet dem.
Men det er også uhyggeligt, fordi mulighederne i politi- og sikkerhedsovervågning bliver helt anderledes end det vi kender nu. Og hvis kommercielle interesser får mulighed for det, vil de også kunne bruge disse data på en måde, som vil udfordre ideen om et privatliv voldsomt.

Pentland mener, at en positiv mulighed med disse oplysninger er konfiguration af de nye typer af social software, som er på vej.
Hvis denne software skal fungere godt, skal den hele tiden konfigureres, så den ved, hvordan vores forhold er til alle de personer, som den skal holde styr på. Det vil være ret besværligt at gøre manuelt, fordi det kræver, at vi indstiller snesevis af parametre for hver person – og som regel vil disse parametre skulle ændres hele tiden.
Hvis softwaren af sig selv kunne overvåge al vores kommunikation med vores venner, så ville den kunne aflæse deres placering i vores netværk og automatisk indstille, hvordan den skulle behandle dem.

En anden interessant funktion ville være at analysere de sociale gruppers opbygning. De fleste grupper er opbygget sådan, at der er nogle mennesker, hvis mening man lytter mere til end andres, og der er som regel nogen, der er centrale for kommunikationen.
Så vil firmaer, der gerne vil fremme deres software, kunne analysere folks sociale placering i deres netværk, så personer, der har en central placering i interessante netværk, får særlig stor opmærksomhed. Ved at have denne udvidede kontakt med de centrale personer vil firmaerne – eller for dens sags skyld politikere – kunne påvirke mange flere mennesker med større sikkerhed og mindre besvær.

En tredie mulighed, som Pentland peger på, er endnu mere Big Brotheragtig, men også spændende: Man kunne simpelthen analysere hele befolkninger og kigge efter deres sociale sundhed. Så ville det være muligt at se om bestemte kvarterer for eksempel har lav social integration eller om en gruppe i kvarteret ikke har integration med resten af kvarteret.
Så kan vi risikere besøg af en større gruppe sociale inspektører, som kommer fordi vi har valgt at føre et liv med mindre social kontakt, end det ellers er normen i samfundet. På den anden side ville det unægtelig være en effektiv måde at få øje på alle de mennesker, som af en eller anden grund er uden sociale netværk.
Samtidig er det selvfølgelig et voldsomt indgreb i vores privatsfære, som vi kender den nu.
Men måske ville det være muligt at gøre det på en måde, som både gav en privatsfære, og samtidig gjorde nødvendige indgreb muligt. Eller måske vil vi spørge os selv, hvad lidt tab af privatliv betyder, hvis vi kan få social sundhed?

Læs rapporten om forsøget her…
Se interview med Pentland her…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s