Gaver – social lim til ukendte venner

Vi giver mest til vores nærmeste, men på Nettet giver vi gaver til folk, vi ikke kender. Det er en ny social adfærd og en fremtid med ægte godgørenhed – måske.

Gaver er noget mærkeligt noget. Indtil jeg talte med Jörgen Skågeby, havde jeg ikke gjort mig nogle særligt systematiske tanker om dem. Selvfølgelig havde jeg tænkt på, hvad jeg skulle give en bestemt person – og i nogle tilfælde også, hvorfor jeg overhovedet ville give en gave.
Men gaver er et samfundsmæssigt fænomen og et centralt element i vores sociale forhold, og det er netop Skågebys område. Han har i adskillige år studeret den gavekultur, der findes på Internettet, og er ved at færdiggøre en ph.d afhandling om det.

Så hvad er en gave egentlig? Det er selvfølgelig en gave, hvis det har fint papir om og en sløjfe på, men Skågeby definerer mange andre ting som gaver:
For eksempel er det en gave, når du i køen på vej til arbejde holder tilbage, så en medbilist kan komme ud fra en sidevej. Eller når du på Internettet gør dig den ulejlighed at beskrive, hvordan du fik Windows Vista til at køre nogle få procent hurtigere.
Skågeby definerer det også som en gave, når du laver en Facebook profil eller Open source software – såmænd også når du redigerer opslag i Wikipedia eller lægger dine fotografier ud på Nettet.

Han – og med ham en hel del antropologer – ser gaver som en central social adfærd til at opretholde relationer til andre mennesker. Gaverne er en måde at bekræfte vores forhold til hinanden, til at vise forståelse og opmærksomhed – og meget andet.
– Normalt er gaver noget, man giver en-til-en – forklarer Skågeby – men på Internettet er de digitale gaver meget reproducerbare, så der er et langt mere dynamisk forhold. Vi se en-til-mange, mange-til-mange og endda mange-til-en gavegivningsforhold.
I den virkelige verden giver vi også langt de fleste af vores gaver til personer, vi kender. Men det skifter på Internettet, fordi vi ofte kommunikerer med mennesker, vi aldrig kommer til at se. I nogle tilfælde er de eller vi endda helt anonyme.

Der er en højst interessant pudsighed ved gaver. Det er deres afgrænsning til handel og belønning – hele det system, hvor vi normalt bruger penge.
Prøv at overveje følgende eksempel: Du skal flytte og får en nogle af dine venner til at hjælpe. Du sørger selvfølgelig for, at der er nogle drikkevarer. Da I er færdige, henter du pizzaer, så I kan have en hyggelig efterflytning.
Prøv at forestille dig, at du i stedet beregner, at to øl og en pizza til hver koster omkring halvtreds kroner. Dem giver du til hver af dine venner efter flytningen som tak for hjælpen. Du synes nemlig, at de selv skal have lov at bestemme, hvordan de vil bruge deres indtjente penge.
Boom! siger det, og du står med en håndfuld fornærmede venner. De synes, at du håner deres hjælp og udnytter dem. Er det virkelig kun en halvtredser værd, at de går og slæber på dine ting i flere timer? De fleste af dem kan tjene ti gange så meget ved betydeligt sjovere arbejde. Hvad bilder du dig egentlig ind?

Pudsig reaktion, vil du måske sige, hvis du er en autistisk nørd – du havde endda lagt femten procent ekstra oven i, så hvad er de utilfredse med?
Jörgen Skågeby fortæller, at det er en helt naturlig reaktion. Når man pludselig sætter et beløb på, bringer man transaktionen over i et helt andet spor. Så handler det ikke længere om, at dine venner har givet dig en gave af deres tid, og du har repliceret med en gave af mad.
Så har vi i stedet at gøre med en handel, hvor du har købt dine venners arbejde. Og så begynder de selvfølgelig at sammenligne med, hvad de ellers får for deres arbejde. De er også fornærmede over, at de ikke er blevet spurgt om, hvad de vil have for deres arbejde – og over, at du modtager deres gave forkert og på den måde fornægter den venskabshandling, der ligger i at give gaven. (Det er også grunden til, at pengegaver og gavekort er så kedelige, og at gaver ikke må have prissedler. Der ligger ingen venskab i dem, kun en økonomisk beregning – 172,50 vil jeg give vores venskab)

Det peger straks videre på to af de centrale elementer ved at give gaver i følge Skågeby: Nemlig gaven som en social handling og gavens indhold af forventning om gengældelse.
Hvis vi tager det sidste først, så er det vigtigt, at gaven gengældes. Undersøgelser har vist, at de mennesker, der ikke giver gaver tilbage, langsomt men sikkert vil holde op med at modtage gaver – og samtidig vil de delvist havde sat sig udenfor det almindelige sociale samvær.
Men fuldstændig central for gengældelse af gaver er, at det ikke må ske præcist og normeret. Du må under ingen omstændigheder give dine venner en halvtredser, så de selv kan gå ud og spise en pizza.

Det strækker imidlertid længere end det. Skågeby kalder det reciprocal ambiguity, altså gengældelsesusikkerhed. Det handler om, at vi ofte giver gaver ind i et samfund med en ubestemt forventning om, hvad vi får tilbage. Det er blandt andet det, der er på spil, når vi holder tilbage for en medbilist. Vi ved godt, at det er ekstremt usandsynligt, at vi nogensinde får noget tilbage af lige den bilist – selv om vi får en lille tilfredsstillelse ud af det lille vink som de fleste bilister giver tilbage.
Men vores egentlige forventning om belønning handler om, at trafikken måske glider bedre. Og at vores gave måske vender tilbage til os, når vi selv holder og skal ud.

Det andet element er gaven som social handling. Vi ved det godt, selvom vi måske ikke tænker så meget over det til daglig: Det er vigtigt, at gaver er personlige. Både fordi gaven skal vise, at vi forstår den anden person og vedkommendes behov. Men også fordi hver eneste gave er afhængig af det personlige forhold, som eksisterer mellem giver og modtager. En god gave bekræfter og forstærker det forhold.

Men på Nettet sker der noget andet. Vores gaver gives i langt højere grad til anonyme personer eller til mange personer, som man kun kender ganske flygtigt. Nogle gange ind i små samfund som chatmiljøer om overclocking eller spædbørnspasning. Her kan man stadig være personligt kendt og for eksempel få et godt ry ved at være venlig og hjælpsom.
Men det bliver mere almindeligt, at vi giver ind i sammenhænge med millioner af mennesker over hele verden – eller måske endda ind i en helt abstrakt sammenhæng, som bare er Nettet. Vi laver vores Open Source software eller skriver vores artikler og nyder som belønning alle de andre ting, som Nettet giver os.

Så gaverne og måske vores ægte altruistiske natur bliver forstærket på Nettet. At det er en alvorlig drivkraft, kan blandt andet ses ved, at nogle af de mest dynamiske tjenester på Nettet drives af det, som folk frivilligt lægger i dem uden nogen præcis forventning om, hvad de skal have igen. Det gælder Facebook, Youtube, Epinions etc. etc. –  og selvfølgelig alle de typer af tjenester, hvor folk deler digitalt indhold, som måske ikke helt er deres eget.
Måske er det også lettere at være altruistisk på Nettet, fordi de fleste af os føler, at vi får mere tilbage end vi giver. Den digitale kopiering og den uendelige mængde af kontakt mangedobler en gave på helt andre måder end i den virkelige verden. Det kan godt være, at det tager mig tre dage at lave en ordentlig beskrivelse af, hvordan man overclocker en computer, men hvis den bliver læst af 10.000 mennesker, har det stadig kostet mig uendeligt lidt at give dem en god hjælp.

Jörgen Skågeby tror, at denne teknologisk betingede ændring af vores måde at give gaver på, er en fortløbende proces. Vi giver stadig flere gaver ud i det anonyme sociale rum – så måske bliver vi generelt mere altruistiske.
Skågeby mener også, at vi slet ikke har set en ordentlig udnyttelse af denne type social adfærd. Der mangler gode tjenester, der er designet med bedre muligheder for at give gaver og for at styre gavegivningen.
Et godt eksempel er fotodelingstjenester. I øjeblikket kan man dele op i privat og offentlig, men vores sociale adfærd er meget mere differentieret – vi viser mange flere billeder til vores barns bedsteforældre end til vores venner.
På andre tjenester kunne vi måske have lyst til at begrænse vores gavegivning, så sugerne får mindre end yderne. I ultimativ form vil vi i en fremtid med globale avatarer kunne sætte personens gaveadfærd som en avataregenskab. Så vil dit hårde arbejde med Wikipedia gøre dig til en agtet og værdifuld samfundsborger i alle de andre sammenhænge på Nettet, og vi vil have skabt et ægte globalt samfund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s