HT☺❤!!TP ver. 0.1

W3C har gjort de første overvejelser om en Internetprotokol for følelser, og som med et barns første skridt er der lovende takter, en vis vaklen og store fremtidsudsigter.

Hvornår har du sidst haft en følelsesfuld udveksling med din computer?
Formentlig aldrig – computere er maskiner, og maskiner er stadig i vores verden totalt døde. Vi udveksler ikke følelser med døde materialer.
Men der er en revolution på vej. En revolution, der måske får lige så stor betydning som indførelsen af computeren eller den grafiske brugerflade.
Følelsesfulde udvekslinger med maskiner vil ændre vores liv.

Du vil sikkert indvende, at enhver computerbruger allerede nu har stærke følelser i forbindelse med sin brug af computere. Jeg må give dig ret: Frustration, magtesløshed og vrede er faste følgesvende for enhver computerbruger. Lige som den glæde og potensering af ens egne evner, man kan være heldig at føle, når det hele fungerer..
Men det er ikke den slags følelser, der er tale om – det er følelser som kommunikation.

Jeg har tidligere på denne plads argumenteret for, at en stor en del af vores daglige kommunikation enten består af følelser eller er betydningsfuldt farvet af dem. For eksempel den måde vi videregiver vores usikkerhed eller begejstring for et projekt eller en social sammenhæng. Her bruger vi emotionelle signaler til at videregive den bløde del af vores vurdering, den der er baseret på vores fornemmelser – netop fornemmelser og emotionelle vurderinger har langt større indflydelse på vores beslutninger end vi normalt anerkender.
Mindst lige så vigtig er den konstante kommunikation af vores sociale vurdering af de andres adfærd – og den vurdering vi får tilbage fra de andre af vores egen adfærd. Denne udveksling er en helt central del af hele vores sociale kommunikation. Uden den kunne vi ikke danne grupper – ja det er spørgsmålet om vi overhovedet kunne danne fælles sociale normer. Så emotionel kommunikation er vigtig.

Det er baggrunden for det store fælleseuropæiske projekt Humaine (også tidligere omtalt her på siden), som har lagt en del forskning til grund for W3C Emotion Incubator Group.
W3C er som bekendt den gruppe, der står bag udviklingen og standardiseringen af nye teknologier til Internettet. Incubator Groups er hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, som de bruger til at undersøge nye teknologier for at se om der er behov for dem, og tjekke om de er teknologisk mulige.
W3C Emotion Incubator Group udgav i sommer deres rapport om emotionel kommunikation via Nettet, og den er ekstremt interessant læsning. De har taget store dele af den nyeste forskning på området – i mange tilfælde i direkte samarbejde med de førende forskere – og forsøgt at lave en sammenfatning med fokus på praktisk brug.

Der er ikke nogen revolution endnu. Gruppen er meget omhyggelig med at lægge vægt på det foreløbige og undersøgende i deres arbejde. Men hvis man ikke har fulgt alt for nøje med på området, så er rapporten lidt af en øjenåbner.
Dels fordi denne forskning i at imitere de blødere dele af menneskets adfærd giver et helt andet syn på vores egen indre mekanik. Vi er vant til at beskæftige os med følelser som noget, der hører til psykologi og socialitet. Der er masser af forskning i det, og vi er helt bekendte med fagudtryk som projektioner, fortrængninger og neuroser. Men når man pludselig skal imitere følelser, så bliver synsvinklen helt anderledes.
Man er blandt andet nødt til at arbejde med nye mere præcise mekaniske og faktuelle beskrivelser af det følelsesmæssige – og er meget mindre bekymret om kilden til emotionen. Så viser det sig pludselig, at vores analyser af emotionelle udtryk er baseret på en meget indforstået kropsliggjort fornemmelse af følelser. Ved at flytte det ud på en maskine, får vi en totalt anderledes måde at forstå følelser – en måde som kan være meget oplysende.
Men det rigtigt spændende er selvfølgelig, hvordan vi kan bruge disse følelser på Nettet.

Desværre er de fleste forslag til brug af denne emotionelle teknologi kunne bruges ret kedelige. Incubator gruppen har selv en håndfuld forslag, der blandt andet handler om, hvordan man kan tilknytte bestemte emotionelle udtryk til ord og vendinger. Men den brug kommer aldrig til at flytte noget for almindelige brugere. Lidt mere interessant er det, at man kan bruge det emotionelle udtryk til at skabe bedre kunstige stemmer, så det bliver til at holde ud at høre på sådan nogen. Især hvis man husker på, at vi er ret tæt på en situation, hvor automatiske oversættelser bliver mulige – her er et stærkt behov for en naturlig stemme.
Det er til dels undskyldeligt, at der ikke er bedre eksempler. Forskerne står i næsten samme situation, som hvis man omkring 1970 skulle forsøge at beskrive, hvad man kunne bruge et “Internet” til. Heldigvis havde forskerne den gang – som nu – en god følelsesmæssig forståelse af brugbarheden, så det ikke var så vigtigt, at de rationelle argumenter ikke var helt på plads.

Emotion Incubator Group fokuserer på praktisk brug af emotionelle udtryk, men alligevel er de kommet på en temmelig vanskelig opgave. Det er de selvfølgelig klar over. Derfor referer de i rapporten til en gammel indisk historie om nogle blinde mænd, der skal beskrive en elefant:
Det ene læner sig op ad dens mave og siger “Det er en væg”. Den næste mærker på snablen og siger “Den er som en slange”. Den næste mærker på et ben og siger “Den er en træstamme” – og så videre. På samme måde er forskernes beskrivelse af vores følelser temmelig afvigende, et klart samlet billede ligger langt ude i fremtiden.
Gruppen har alligevel vovet at definere fem basale komponenter af emotionelle udtryk:
Subjektiv – det vi normalt opfatter som følelser, den indre emotionelle komponent.
Kognitiv – der er et samspil mellem tænkning og følelser. Følelser kan opstå på grund af en kognitiv forståelse lige som følelser kan påvirke vore analyser.
Fysiologisk – følelser har faktisk en tæt forbindelse med vores fysiologi. Vores kropsholdning og for eksempel anspændthed er tæt forbundet med – måske endda en del af – vores følelser.
Adfærd – følelser og adfærd er næsten to sider af samme mønt. Især påvirker følelser motivation og for eksempel impulsiv adfærd.
Udtryk – hele vores ansigt bruges næsten kun til emotionelle udtryk, men også kropsholdning og for eksempel håndbevægelser er emotionelle.

Oven i disse basale komponenter definerer gruppen hele fjorten forskellige generelle emotionelle tilstande. De handler blandt andet om vores holdninger til ting, personer eller situationer, om vores stemninger og meget interessant om de emotionelle tilstandes variabilitet.
Det er en af de ting, vi ofte overser omkring følelser, nemlig at de er i en stadig tilstand af skiften. Selv de mest massive følelser vil hele tiden skifte form, bliver overlejret af andre følelser, udvandet, forstærket, forvrænget og så videre. Vores følelsesliv en er uafbrudt skiften rundt – og i øvrigt en væsentlig del af den underholdning vi giver hinanden, når vi er sammen.

På trods af definitionerne advarer gruppen om, at de ikke forsøger at definere, hvad følelser er, eller at finde en måde at kvantificere dem på. Deres arbejde er kun et meget indledende udforskning af, om det er muligt at lave en praktisk norm for brug af emotionelle udtryk over Nettet. Ikke et HyperText Markup Language men et Emotion Markup Language.
I øjeblikket er spørgsmålet endda, hvordan vi overhovedet kommer til at repræsentere emotionelt udtryk på Nettet. Man kan selvfølgelig forestille sig, at der sidder en lille ansigtsavatar i toppen af et website, som kommer med ansigtsudtryk, der kommunikerer det emotionelle indhold i en historie på samme måde som en speaker i fjernsynet. Men hvor sjovt eller brugbart er det? Så er der mere gang i teknologi, som via simple lydstrukturer kan formidle emotionelle udtryk.

Sandheden er dog nok snarere, at vi slet ikke er i stand til at forudse, hvordan teknologier af denne type vil blive brugt. Som i 1970’erne, hvor det var umuligt at forestille sig hovedparten af de tjenester, vi i dag bruger på Nettet, er det i dag umuligt at forestille sig, hvordan vi i fremtiden vil bruge emotionelle udtryk.
Min emotionelle intuition siger mig, at det bliver stort og voldsomt.

Se W3C Emotion Incubator Group rapporten her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s