Skal du være bange for strømmen?

Dine celler og gener bliver brændt i stykker i en heksekedel af elektromagnetisk stråling, påstår The Bioinitiative Report – og der er måske grund til at være lidt forsigtigere.

Kræft i hjernen, brystkræft, leukæmi, Alzheimers, Parkinsons, genetiske skader og stress er en række af de sygdomme, som elektromagnetisk stråling kan være årsag til.
I hvert fald i følge en ny rapport fra en forskergruppe, der har udgivet en kæmpemæssig 600 siders rapport, The. Bioinitiative Report. Rapporten kommer fra The Bioelectromagnetics Society, der er en uafhængig forening, der forsøger at gøre os opmærksomme på farerne ved elektromagnetisk stråling.
Men der er også et kapitel skrevet af David Gee fra Det Europæiske Miljøagentur, hvad der giver rapporten en slags blåstempling. David Gees kapitel er i øvrigt meget interessant, fordi det handler om, hvornår vi som samfund skal reagere på tidlige advarsler og ser på nogle eksempler, hvor vi har reageret forkert – mere om det senere.
Hovedkonklusion i rapporten er, at vi er ved at gøre os selv ubodelig skade, og at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling burde strammes, straks og meget.
Stærke sager – og især foruroligende, hvis man hører til dem, der til dagligt sidder søbet ind i stråling fra skærme, computere, elektriske ledninger, trådløse routere, mobiltelefoner og alt muligt andet.

Rapporten fik mig til at overveje, om min hjerne bliver stegt til en knoldet suppe af hjernesvulster, mens jeg glad og uvidende sidder og arbejder ved computeren. Derfor læste jeg den – der var nogle af de mange sider, jeg sprang let over – og talte med overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens bekæmpelse. Han er en af de største danske eksperter på området og har blandt andet skrevet en doktorafhandling om farligheden af elektromagnetisk stråling.
Hans umiddelbare vurdering af rapporten er, at den er et partsindlæg fra nogle bekymrede forskere – den er ikke en nøgtern vurdering af alle tilgængelige forskningsdata.

Men lad mig lige slå fast, hvad elektromagnetisk stråling er for noget. Det er især vigtigt at skelne den fra ioniserende stråling. Ioniserende stråling er det, vi ofte kalder radioaktiv stråling. Den er meget energirig og klart skadelig for levende væsner.
Elektromagnetisk stråling er meget svagere. Den elektromagnetiske stråling, der bekymrer os, er dels ekstremt lavfrekvent stråling fra vores strømforsyning. Dels er det højfrekvente radiostråling, vi bruger til alt muligt fra mobiltelefon og trådløst netværk til radio og TV.

Der er ingen kendt biologisk mekanisme, der kan forklare eventuelle skader. Det er et af de store problemer for dem, der er nervøse for strålingen. Man kan ikke pege på en bestemt måde, som elektromagnetisk stråling påvirker cellerne.
Man kender mekanismen ved ioniserende stråling, hvor der dannes frie radikaler. De frie radikaler virker oxiderende på molekyler i cellen. Disse molekyler begynder så at opføre sig anderledes, end de er beregnet til og kan få cellens processer til at bryde sammen.
I rapporten påstår forfatterne, at den samme proces kan virke for den elektromagnetiske stråling. Men Christoffer Johansen er uenig – han mener nemlig ikke, at det er bevist for elektromagnetisk stråling. Den eneste beviste biologiske følge af elektromagnetisk stråling er, at vævet bliver opvarmet. Men det kender man ikke nogen sikre skadevirkninger af – i hvert fald ikke så længe temperaturstigningerne er bittesmå.

Men selv hvis man ikke kender en sikker biologisk skademekanisme, så kan der godt være skader. Det opdager man typisk ved en statistisk analyse. Rapporten giver da også en kort gennemgang af snesevis af videnskabelige undersøgelser, der har fundet statistisk bevis for strålingskader.
For en almindelig og i høj grad dødelig dansker er det især undersøgelserne om mobiltelefoni, der er interessante. Her siger rapporten, at mobiltelefoner kan give op til fem gange højere risiko for ondsindede hjernesvulster, hvis man kun bruger telefonen på den ene side af hovedet. Der er en række andre konklusioner, der taler om en flerdobling af risikoen for forskellige sygdomme.

Nej – siger Christoffer Johansen – det passer simpelthen ikke. Han mener, at Bioinitiative rapporten overser en række undersøgelser, der modsiger de konklusioner, som rapporten tager. Derfor mener han ikke, at rapportens konklusioner er nær så godt funderet i samlede forskning, som rapporten gerne vil argumentere for.
Christoffer Johansen har selv stået bag et par af de største og mest beroligende undersøgelser, der er lavet. I den ene har han undersøgt 28.000 elektricitetsarbejdere for hjernesvulster, brystkræft og leukæmi. Elektricitetsarbejderne må formodes at have fået en betydeligt større dosis lavfrekvent elektromagnetisk stråling end andre danskere, da de opholder sig en stor del af deres hverdag i nærheden af højspændingsledninger. Undersøgelsen fandt ingen effekt af lavfrekvent stråling.
I den anden undersøgelse så han på forekomsten af kræft blandt 400.000 mobiltelefonbrugere fra 1982 til i dag. Heller ikke her fandt han nogen overhyppighed af kræft, som kunne give grund til bekymring.
Så Christoffer Johansen mener ikke, at den viden, vi har nu, giver nogen grund til at anbefale lavere grænseværdier for elektromagnetisk stråling.

Det er imidlertid langt fra det samme som, at han føler sig sikker på, at den elektromagnetiske stråling er ufarlig. For eksempel gør han på opmærksom på, at han faktisk har udsendt en anbefaling af, hvordan man bruger en mobiltelefon fornuftigt og til mindst mulig risiko.
Det handler om, at man kun skal tale i mobil, når det er nødvendigt – og altså klart undgå lange samtaler – og at man så vidt muligt bør bruge headset.
Det er anbefalinger, de fleste af os ignorerer til daglig. Vi har en gang hørt konklusionen på de store undersøgelser og bruger nu vores mobil, som det passer os. Men da jeg konfronterede Christoffer Johansen med den holdning, så insisterede han på, at det var en alvorligt ment anbefaling. Vi bør virkelig forsøge at begrænse vores brug af mobiltelefoner, til vi er helt sikre på, at de er ufarlige..
Endnu mere alvorlig tvivl er der ved unges brug af mobiltelefoner. Børn er mere følsomme overfor stråling, fordi deres knoglestruktur er tyndere, så der kommer mere stråling ind i deres hjerner. Samtidig er forskning i følgerne af børns brug af mobiler meget mindre sikker – blandt andet fordi det først er for nylig, at børn er begyndt at bruge mobiler i stor stil. Så Christoffer Johansen synes, at især børn bør overholde den forsigtige anbefaling.

Endelig er det sådan, at Christoffer Johanssen og de fleste andre forskere i elektromagnetisk stråling mest har undersøgt kræftsygdomme. Sygdomme i nervesystemet er meget dårligere undersøgt, selvom man kunne frygte, at netop nervesystemet er modtagelig for denne type stråling.
Derfor vil Christoffer Johansen gerne have mere forskning, fordi han frygter, at der kunne ligge nogle sygdomme skjult, som ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt endnu.

Endelig er der et godt argument for yderligere undersøgelser og den yderste forsigtighed. Det er det argument, som David Gee fra Det Europæiske Miljøagentur fremsætter i sit kapitel: Nemlig, at når en hel befolkning bliver udsat for en hidtil uprøvet og ukendt påvirkning, så har vi tidligere set katastrofale forløb.
Det gælder for eksempel blyforgiftningen fra den gang, man brugte bly som tilsætning til benzinen. Her vidste man allerede tidligt, at bly var farligt, men ventede i årtier med at gøre noget. Resultatet var blandt andet millioner af børn, som fik hæmmet deres udvikling af hjernen.
Det mest ubehagelige er, at i mange af de katastrofer har man fået tidlige advarsler om, at noget kunne være alvorligt galt. Men fordi de videnskabelige beviser ikke var tilstrækkeligt stærke – og nogle gange fordi der var stærke økonomiske kræfter imod det – ventede man alt for længe med at gøre noget.

David Gee argumenterer stærkt for, at vores videnskabelige viden er begrænset, og at vores brug af teknologi alt for ofte har overrasket os på ubehagelige måder. Derfor bør vi være forsigtige og reagere på tidlige advarsler om, at noget af vores teknologi kan være farlig.
Hvis du ikke læser andet i Bioinitiative Repport, så læs de sider, han har skrevet.

Bioinitiative Report findes her
Læs hovedkonklusionerne af Christoffer Johansens forskning her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s