Ud med fladskærmen…

…og i skraldespanden med HD-TV’et. Den næste standard for visning af levende billeder er på vej. Den bliver fantastisk og er kun få år ude i fremtiden.

Der er kronede dage forude for forhandlerne af hjemmeelektronik. De stakkels butiksejere tror sikkert, at det ikke kan blive bedre end nu, hvor vi alle går og spenderer 10-20.000 på et nyt fladskærms-TV.
Men det kan det – meget bedre endda.

Det mener i hvert fald Aljoscha Smolic. Smolic er fra Fraunhofer Instituttet, der tidligere har gjort sig bemærket med kompressions- og databearbejdningsteknologier i forbindelse med mediedata. Han er en af folkene bag både MPEG4 og MPEG7, og han er leder af den arbejdsgruppe, der prøver at lave en standard for 3D data i MPEG7.

Hør interview med Aljoscha Smolic sendt i Harddisken, DR P1
Han er også en af forskerne i et stort EU-projekt, der går ud på at lave en forenet EU-indsats på området og måske endda en EU-standard.
EU har bevilget 50 millioner kroner til et projekt, der går ud på at samle og accelerere EU’s arbejde på området.
3-dimensionelt TV er for mig science fiction, men da jeg talte med Smolic viste det sig, at det er langt tættere på end jeg troede. Smolic mener, at vi om kun fem år kan købe de første systemer.
Inden da er der selvfølgelig en række problemer, der skal løses, og det er dem EU-projektet er rettet mod.

Et af problemerne er, at alle dele af systemet skal opfindes samtidig – der findes ikke dele, som er rigtigt færdige. Men teknologien kan groft opdeles i tre:
– Optagelse, hvor der allerede findes en del forskellige måder at optage på. Der er også metoder til at lave 3D kunstigt på gamle film eller gøre det umiddelbart på animerede film, der ofte i forvejen er lavet på en 3D-model.
– Kompression og datatransport – der er et indlysende problem med kolossalt meget større datamængder end normalt TV. Her findes igen temmelig mange forskellige metoder til at komprimere. Et af problemerne er at lave et dataformat, som kan afkodes til flere meget forskellige fremvisningsteknologier.
– Endelig er der fremvisningsteknologierne selv, som spænder fra det primitive 3D, vi alle har set, til avancerede holografiske systemer med meget realistisk gengivelse. 3D TV projektet regner det dog kun for 3D, hvis det er såkaldt autostereoskopisk – det vil sige, at 3D-oplevelsen fås bare ved at kigge på det og uden brug af briller eller andet udstyr.

Indtil nu har de fleste projekter været punktprojekter – nogle forskere eller et firma, der forsøger at løse et enkelt af disse problemer. Ingen har endnu lavet noget, der præsterer et sammenhængende og fungerende system fra optagelse til fremvisning – så vidt vi ved, for der kan foregå mange hemmelige ting i maven på firmaer som Sony og Philips.

Der findes en forbløffende mængde teknologier til at vise 3D film og nogle af dem er op til 200 år gamle. De kan groft deles op i tre forskellige typer:
Stereoskopi, som er en slags falsk 3D, der udnytter hjernens måde at opleve dybde på. Det er den type 3D, de fleste af os har set i planetarier, biografer og måske endda hjemme hos os selv. Det giver dybdefornemmelse, men er anstrengende at se på, fordi billedet ikke er konsistent. Hjernen ser hele tiden ting i billedet, som modsiger den normale dybdefornemmelse – det er blandt andet det, der nogle gange giver svimmelhed eller kvalme.
(For dem, der skulle have glemt det, kan jeg lige genopfriske et af hovedproblemerne: billedet bliver vist på en skærm, der måske står tre meter væk. Derfor skal øjnene fokusere og vinkle mod hinanden til tre meters afstand, men hjernen skal måske forstå andre dybdetegn, der fortæller om en afstand på hundrede eller tusind meter).

Holografi – og et par beslægtede teknologier – giver ægte 3D. Her går teknologien ud på, at øjnene bliver ramt af lys med de samme informationer, som hvis det kom fra det oprindelige 3D-rum, der blev filmet. Det lyder klart som den rigtige idé, og som mange gode ideer er det noget sværere end det lyder. Smolic kalder ægte holografisk TV for den Hellige Gral som alle forskerne stræber for at nå. Som vi kender det fra Gralsfortællingerne – og Indiana Jones – så er vejen til Gralen lang og besværlig.

De to foregående teknologier går ud fra, at der er en eller anden form for skærm – altså en flade, der udsender det lys, vi ser. Men der arbejdes også med en tredie mulighed, nemlig at gestalte en 3D-model, der er udstrakt i rummet, det man kalder volumetrisk display
Det er allerede næsten ti år siden, jeg så de første forsøg med en kube af en gennemsigtigt materiale, hvor der var lagt spor af metaller ind. Ved at belyse med laser fra flere sider kunne man få disse metalatomer til at udsende lys pixel for pixel inde i kuben. Siden er der set adskillige måder at gøre noget lignende på. En af de nyeste er firmaet FogScreens idé med at lave en skærm bestående af mikroskopiske vanddråber.
Personligt glæder jeg mig meget til at spille et strategispil på en bordpladestor “skærm”, hvor tanksene ruller frem i en fuldstændig realistisk 3D-model.
Endnu bedre ville det selvfølgelig være, hvis 3D-modellen kunne laves med så uskadelig teknologi, at vi kunne eksistere midt i den. Så ville vi være godt på vej til en virkelighed, som vi kender den fra The Matrix eller måske snarere holodecket i Star Trek, hvor et menneske kan gå rundt i en kunstig virkelighed, der er vanskelig at skelne fra den ægte.

Godt 3DTV skal løse et par meget interessante problemer. Hvis du for eksempel sidder og ser TV-Avisen, så skal dem, der sidder et andet sted i stuen helst få et andet glimt ind i studiet end du gør. Skærmen kommer til at virke som et vindue ind i studiet, hvor du ved at placere dig forskellige steder i din stue kan se langt ind i studiet. Du kan snige dig helt op til kanten på skærmen og se ud langs kanten af studiet
Et beslægtet problem handler om, at forgrunden gerne skal skygge for baggrunden. Det nytter ikke, at studieværten bliver til en tynd flade, når du går rundt om ham. Han skal have en fysisk udstrækning, så han dækker for baggrunden, som han ville gøre i virkeligheden.
På samme måde skal det selvfølgelig være muligt at se Angelina Jolie (et tilfældigt valgt eksempel) fra alle vinkler, hvis man vælger at gå rundt om sit 3DTV, når man ser film hjemme i stuen.

Det er indlysende, at så længe man ikke har uendelig lagerplads, så er et af de centrale problemer at strukturere og komprimere data.
En af de løsninger, man arbejder på, er at lave en computeranalyse af det optagede billede, og så lave det om til en 3D computermodel, hvor de optagede data bliver brugt til at lægge det rigtige lys på alle genstande. I princippet kan man så lave samme frihed til at bevæge sig som i et 3D computerspil.
Hvis det skal gøres i realtime, så kræver det temmelig meget computerkraft. Man kan lave en slags mellemløsning, hvor man programmerer såkaldte views. Det kan for eksempel være en sportsoptagelse, hvor man som tilskuer kan vælge forskellige synsvinkler at se det fra.
I EU-projektet håber de at nå både 8- og 40-views versioner. Især den sidste vil nærme sig frit valg i forhold til, hvor man vil se fra. Men der er altså stadig tale om et bevidst valg – du kan ikke bare flytte rundt og se billedet fra alle vinkler.

Vanskelighederne er stadig enorme. Alle projekter er stadig eksperimentelle, så især den infrastruktur i form af data- og kompressionsformater, der skal holde det hele sammen, er vanskelig.
Ambitionerne i EU-projektet er da også kun at etablere et network of excellence, så man når en kritisk masse med så høj kontakttæthed, at forskningen på området bliver accelereret. Det mål mener Aljoscha Smolic allerede er nået, og forskningsintensiteten på området er i eksplosiv vækst.

Smolic medgiver dog, at han måske er for optimistisk, når han siger, at de første 3DTV vil være i butikkerne om fem år. Men tidsplanen passer meget godt med en forøgelse af computerkraften i de optiske systemer i TV’et, med højere hastigheder på Internet og et digitaliseret TV-system – og selvfølgelig med nye supertætte optiske medier som HD-DVD og HD-DVD2.
Så måske vil det være fornuftigt at spare sammen allerede nu. Fremtiden er tættere på end vi tror – og den er dyr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s