Alt bliver gratis

Tænk på noget du ejer. Tænk på hvad du vil gøre, hvis det var gratis. Det lyder som dagdrømme, men historien viser, at de fleste af vores ting på et tidspunkt bliver gratis eller meget tæt på.

Du kender det bedst fra mobiltelefoner. Den mobiltelefon, der kostede 4.299 kroner for to år siden, kan nu købes til 299 kroner – eller du kan få den for en krone, hvis du også vil købe et abonnement.
Prisen på en fladskærm falder fra fyrre til ti til fem og efterhånden to tusinde kroner. En bredbåndsforbindelse til Internettet har den samme bevægelse, mens den bliver stadig hurtigere.
Det er særligt tydeligt for ting, der har med elektronik at gøre, men selv grøntsager, skruenøgler og skjorter falder i pris på en lignende måde.
Det virker naturstridigt – hvordan kan noget værdifuldt så hurtigt blive så lidt værd? Og til hvor lav en pris kan det egentlig falde?

Prisen bliver nul
Prisen bliver faktisk ved med at falde til den rammer nul eller meget tæt på. Vores hverdag er fyldt med ting, som er blevet så billige, at vi ikke længere tillægger dem nogen bestemt værdi. Det gælder papir, der en gang var uhyre kostbart. Det gælder glasflasker, alt af plastik, kuglepenne, elektriske pærer, karklude, simple møbler og aviser.
Det er alt sammen gamle produkter, som vi ikke laver nye og bedre versioner af mere. De produkter, som vi bliver ved med at forny, er et andet sted i udviklingen. De bliver nemlig skiftet ud med et nyt og bedre produkt, længe før prisen når nul.
Det gælder for de fleste computerprodukter. Men hvis man kigger på en bestemt egenskab ved for eksempel harddiske, så kan man se, at prisen for en megabyte dataplads falder lynhurtigt mod nul. For ti år siden kostede en megabyte omkring fem kroner, i dag koster den 0,2 øre.
Andre produkter som grøntsager, biler og medicin falder langsommere, nogle gange så langsomt, man ikke lægger mærke til det. Men produktionsprisen for den billigste bil på markedet er betydeligt lavere end den billigste bil for halvtreds år siden – og så er den endda langt mere avanceret.

De ser gratis ud
– Ingenting bliver nogensinde helt gratis – siger den amerikanske forfatter og fremtidsfilosof Kevin Kelly – men det spændende er selvfølgelig, at de ser ud til at koste så lidt, at vi behandler dem, som om de er gratis.
Kevin Kelly har blandt andet skrevet bogen “New Rules for the New Economy” og er medlem af The Long Now Foundation, der tænker over de meget lange perspektiver for menneskets udvikling.
Han fortæller, at en af grundene til, at ting bliver billigere, er velkendt i økonomisk forskning. Det er en slags indlæringskurve for alle former for produktion. Hver gang man opfinder et nyt produkt, starter man med at være forholdsvis dårlig til at lave det.
Men efterhånden – når man bygger nye fabrikker og udvikler mere effektive produktionsmetoder – lærer man at producere mere effektivt og billigere.
– Det er en udvikling, der fortsætter uendeligt. Jeg tror, at alting vil blive ved med at blive billigere – siger Kevin Kelly.

Det personlige ur
Et godt eksempel er det personlige ur. Tyskeren Peter Heinlein opfandt det første bærbare ur omkring 1510 i Nürnberg i Tyskland. Det var vanvittigt dyrt, fordi det krævede lang tids arbejde af en dygtig håndværker. Kun konger og rigmænd havde personlige ure.
Frem til 1800-tallet faldt prisen, men lommeure var stadig så dyre, at man kun ejede et i en familie, og det gik i arv fra far til ældste søn.
Men i 1881 begyndte det amerikanske urfirma Ingersoll at lave et ur til én dollar. Stadig dyrt men almindelige mennesker kunne købe deres personlige ur.
I slutningen af det tyvende århundrede kom de elektroniske ure og vi fik ure i lommeregnere, kuglepenne, radioer, telefoner – enhver elektronisk genstand har også et ur indbygget.
Hvad koster uret i din mobiltelefon? Det koster et eller andet, men det er en brøkdel af en øre og derfor ligegyldigt.

Ting bliver til software
Mange af de ting, vi bruger, ender med at blive egenskaber ved andre produkter, som beskrevet med uret. Mobiltelefonen er et apparat, der samler mange andre apparater i sig. En moderne mobiltelefon har både et kamera, en telegraf (SMS), en radio, en båndoptager, et stereoanlæg, en kalender, både ur og stopur, skrivemaskine, i nogle tilfælde TV, regnemaskine, geografiske kort (GPS) og så videre.
Hver enkelt af funktionerne har tidligere været et selvstændigt og ofte dyrt produkt, men er nu blevet en næsten gratis funktion.
En særlig gruppe af produkter er dem, der viser sig kun at være information. Det gælder for eksempel bøger, musik og film. En gang var en bog en stabel papir, musik var en rund flad ting til musikafspilleren, og en film var en billet til den store foreviser, der hedder en biograf.
I dag kan det hele downloades til computeren, så de fysiske omkostninger ved produktet er næsten forsvundet – man skal selvfølgelig stadig betale for rettigheder.
Derfor kan man på Gutenberg projektet få et helt bibliotek for to kroner. Biblioteket indeholder 17.000 værker fra den vestlige kultur, hvor copyrighten er udløbet. De kan downloades gratis – de to kroner er prisen for at brænde dem til en DVD.

Et samfund uden penge
Kan alt virkelig blive gratis og hvad sker der så??
– Jeg kan godt forestille mig, at vi ender i et samfund, hvor vi ikke har penge eller har brug for dem – siger Kevin Kelly – vi har haft vores materielle revolution. Det er det den industrielle tidsalder handlede om.
Vores materielle revolution handlede om at skaffe os ting, som vi enten ikke havde eller ikke havde nok af, når vi skulle bruge det. Det var helt basale ting som mad, bolig og tøj.
Men i dag har vi alt den mad, vi kan spise. Vi bliver ikke rigere eller får det sjovere af at spise mere mad. Derfor kommer mad til at handle om at få bedre mad. Det skal være sundere mad, den skal være sjovere at spise.
Det samme gælder tøj. Vi køber ikke længere kun tøj af praktiske grunde. Nu skal tøjet helst bruges til at give os en oplevelse og til at vise andre, hvem vi er. Tøjet bliver i højere grad en del af en psykologisk oplevelse, en måde vi skaber vores identitet.

Den mentale tidsalder
Kevin Kelly er optimist, derfor tror han ikke, at denne frigørelse fra materielle krav vil gøre os alle sammen til egoister, der kun er optaget af mode. I stedet tror han, at vi vil gøre meget mere, der sker i hovedet:
– Vi ser ind i en fremtid, der er drevet af vores hjerner. Vi er på vej ind i en mental tidsalder – siger han – vores intellekt er umætteligt, så når kroppens behov for længst er opfyldt, så kommer det til at handle om sindets begær.
Dette begær kan ikke opfyldes af materielle ting. For eksempel tror Kelly ikke, at vores byer kommer til at se ret meget anderledes ud om hundrede år. For de skal bare opfylde de samme fysiske behov, som vi allerede får opfyldt nu. Men de vil fungere helt anderledes, fordi man på hvert eneste sted i byen – hvad enten man er på arbejde, hjemme eller på sjov – kan kommunikere med andre mennesker andre steder.
Den fysiske by vil ikke ændre sig meget, men vores måde at bruge den og opfatte den vil ændre sig, fordi vi kan være tilstede i mange andre byer samtidig via avancerede kommunikationsformer. Vores intellektuelle behov kan opfyldes på en ny måde i den samme fysiske ramme.
Der vil stadig være produkter, der er kostbare, fordi nogen gerne vil have et kostbart produkt – lige som man i dag kan få en mobiltelefon dækket med diamanter.
Men den almindelige praktiske del af livet kunne godt være gået hen og blevet næsten gratis.

Om Kevin Kelly
The Long Now Foundation
Få et gratis bibliotek hos Gutenberg projektet

Bragt i Samvirke august 2007

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s