Det Andet Liv – og dets neurologiske mangler

Selv skatteministeren og IBM tager det alvorligt, så der må være noget om sagen. Lad os midt i hypen forsøge et lidt mere dybdeborende kig på Second Life.

Det er svært at få substans i, hvorfor Second Life bliver til First Hype. Så vidt jeg har kunnet se, er der fire argumenter – tre overfladiske og et dybere. De tre overfladiske er:
– Der er mange mennesker her, de ser hippe ud, så her er vi også nødt til at være.
– Der er mange journalister her, vi kan få billig PR.
– Der er mange penge her, altså er der noget alvorligt på spil.
Det mere eftertænksomme argument går på, at Internettet har alvorlige mangler, blandt andet fordi det mangler centrale sociale dimensioner, som vores virkelige liv har. Second Life har måske mulighed for at give os mere af denne socialitet.

Det er klart, at det gamle Internet ikke er et perfekt kommunikationsmiddel. Hvem lagde ikke mærke til undersøgelsen for nylig, der konkluderede, at vi misforstår op mod halvdelen af al kommunikation i emails (det ville være interessant med en tilsvarende undersøgelse af vores mundtlige kommunikation).
En af de vigtige grunde til misforståelserne er, at på Internettet kan vi ikke kommunikere vores sociale persona. Mail, chat, instant message, Skype, videotelefon og videokonference er stærkt begrænsede kommunikationsformer. De fanger ikke den omfattende, subtile og ofte ubevidste sociale kommunikation, som er tilstede i en ansigt-til-ansigt situation.
Små grynt, nikken og en let opspærren af øjnene er nogle af de mange redskaber, som vi bruger til at give et præcist gradueret billede af, hvor interesserede vi er i et emne, og hvor godt vi forstår det sagte.
En ansigt-til-ansigt samtale er en kontinuerlig række af afbrydelser og korrektioner, hvor begge parter i fællesskab styrer samtalen frem mod forståelse. Der er en dybde og koncentration i en vellykket samtale, som ikke kan måle sig med nogen anden kommunikationsform.
Oven i købet foregår der som regel flere andre ting samtidig under samtalen. For eksempel er der ofte en forhandling af status, som kan afgøre udfaldet.
Vi vurderer også hinanden psykologisk, så vi efter selv en kort samtale har et godt billede af den anden person. En halv times fysisk samtale giver en bedre forståelse af en persons psykologiske profil end nok så mange timers virtuel samtale.

Det gamle Internet er socialt set en meget smal kommunikation. Second Life ser ud til at være bred, men virkeligheden er en anelse mere kompliceret end det.
Et nøglebegreb er presence – oplevelsen af, at der er et andet menneske tilstede sammen med os. Vi opfører sig vidt forskelligt, når vi er alene, og når vi er sammen med andre mennesker. Hvis vi er sammen med et andet menneske, har næsten alle vores handlinger et signallag mod dette menneske. Hvis vi stønner over at løfte noget tungt eller kommer med et overrasket udbrud, så udformer vi lyden, så den blandt andet fortæller, om den er en invitation til samtale. Som regel har vi også mimik, så hvis den anden kigger på os, har vi et ansigtsudtryk klar.
Når vi er alene, laver vi stort set ikke mimik eller udtryksfulde kropsbevægelser. Hele vores sociale persona er væk, når vi er alene. Og vi er alene, når vi sidder foran computeren.
Den sociale persona aktiveres først, når vi tror, at et andet menneske er til stede. Der er lavet en del forsøg med virtuelle personer, og hvornår de kan udløse fornemmelsen af tilstedeværelse.
Der er ikke nogen skarp grænse for, hvad der skal til, eller hvordan det kan gøres. Flere forsøg har vist, at det er muligt at udløse delvise sociale reaktioner med ret primitive midler.
Men fuld social presence kan du formentlig først få, når du sidder foran computeren og føler, at du bliver set. Second Life kan dog give små glimt af det. Når for eksempel den avatar, der står ved siden af din, kigger på dig/din avatar, så kan man pludselig tænke “Gud, hvordan ser jeg ud?”.

Men selv her er vi kun kommet et stykke af vejen. En af de mest interessante neurologiske opdagelser i mange år viser nemlig, at kroppen er en central del af social kommunikation. Mirrorneurons – spejlnerveceller – blev opdaget af Giacomo Rizzolatti i 1996.
Spejlneuronerne er groft sagt nogle særlige nerveceller, som sidder overalt i hjernen. I hjernen er der grupper af nerveceller, der for eksempel er ansvarlige for, at vi kan vinke med den højre arm. Nogle få celler i sådan en gruppe er spejlnerveceller. De har den særlige egenskab, at når vi ser et andet menneske vinke med deres højre arm, så aktiveres disse nerveceller, som om vi bevægede vores egen arm.
Man kalder dem spejlneuroner, fordi de afspejler den sete bevægelse, som hvis vi selv havde gjort bevægelsen. I formindsket udgave gør disse neuroner det samme i modtagerens hjerne, som der må være sket i afsenderens hjerne. Ikke alene afspejler de bevægelse, de afspejler hjerneaktivitet.
Det er en fuldstændig ufrivillig reaktion, den er ubevidst og tilsyneladende aktiveres den ved stort set alle bevægelser, vi laver.

Spejlneuronerne er et fantastisk bevis på, at vores hjerneprocesser er koblet sammen med andre mennesker og synkroniserede over afstand. Når vi står overfor et andet menneske, sker det andet menneskes bevægelser og mimik inden i os, helt automatisk
Forskerne tror, at spejlneuronerne er den neurologiske årsag til vores empati, vores evne til at sætte os i en anden persons sted og dermed også vores evne til at forstå hinanden. Foreløbige undersøgelser tyder på, at mennesker har langt flere spejlneuroner end for eksempel aber. Forskerne hypotetiserer, at denne forskel er grunden til, at mennesker kan have et så meget rigere socialt liv.
Så spejlneuronerne, denne dybe fysiske og totalt ubevidste forståelse af hinanden, er det centrale element i vores sociale interaktion.

Det rejser det højst interessante spørgsmål, om man kan forfalske det med virtuelle mennesker – kan det bringes til at virke i Second Life?
Spejlneuroner kan i hvert fald udløses af andet end bevægelser i virkeligheden. Mange af psykologernes forsøg er lavet med video, hvor forsøgspersonerne – eller forsøgsdyrene er det ofte – bliver vist video af bevægelser. Her reagerer de stort set som på virkelige bevægelser.
Spejlneuronerne kan også udløses af lyde, hvis lydene har et tilstrækkeligt præcist fysisk indhold, for eksempel smasken eller gøen (det er selvfølgelig kun hundes spejlneuroner, der reagerer på gøen).
Det er svært at vurdere om Second Life udløser spejlneuronreaktion. Min umidddelbare fornemmelse er, at det ikke sker. Noget af det skyldes utvivlsomt, at avatarerne ikke er realistiske nok. Når vi ser en arm på en video, ser vi en arm. Når vi ser en arm i Second Life, ser vi en grafisk repræsentation af en arm. Den bliver ved med at være en grafisk repræsentation, vi oplever ikke noget skift til “virkelighed”.

Man har stadig ingen idé om, hvordan synet kan udløse så præcise reaktioner fra de enkelte spejlnerveceller i hjernen. Men et godt bud ville være, at det både kræver korrekt timing og en visuel realisme, der mindst er på højde med video. Det er muligt, at de små ansigtsbevægelser i mimik endda kræver højopløsningsvideo.
Det er i hvert fald klart, at Second Life er meget langt fra at levere nogle af delene. Vores sociale persona bliver ikke aktiveret i Second Life, og der sker ingen kropslig udveksling af empati.
Den dag din avatars ansigt gengiver dit eget ansigts mimik, og dens krop er en realistisk gengivelse af en menneskekrop, får vi måske et nyt socialt Internet, der udnytter hele vores neurologiske beredskab til at være sociale.

Se mere her:
Marco Gillies udvikler fuldkrops non-verbal kommunikation (et andet af hans forsøg var omtalt i juni 2006 på denne side):
http://www.cs.ucl.ac.uk/staff/m.gillies

Det europæiske Presencia projekt forsker i fuldt udviklet kropslig kommunikation:
http://www.cs.ucl.ac.uk/research/vr/Projects/Presencia/index.html

Karl Grammer, professor i urban ethology på Ludwig Boltzmann instituttet i Wien forsker i virtualisering af sociale udtryk, blandt andet virtuelle ansigtsudtryk:
evolution.anthro.univie.ac.at

Hvis du vil vide mere om spejlneuroner, så læs mit interview med Giacomo Rizzolatti:
jan.skot.dk/mirror1.htm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s