Der er Aliens i computeren

Hvis der lever fremmede væsner ude i rummet, kan der gå millioner af år, før vi møder dem. Men Aliens behøver ikke kun at opstå ude i rummet, de kan også gøre det inde i computeren.. Det er i hvert fald en af mulighederne i et stort EU-projekt ved navn NEWTIES.

Stop en million virtuelle protovæsner ind i en computer. Lav dem, så de kan udvikle og formere sig. Giv dem en virtuel verden med ressourcer og regler, der ligner vores.
Lad det hele køre nogle millioner år på et kraftigt computernetværk, så sker der måske en evolution, så der udvikler sig forskellige typer af intelligente væsner. Muligvis opstår der endda sprog, samfund og kultur.
Opskriften bruges i NEWTIES-projektet, som ledes af den rumænsk-hollandske forsker Gusz Eiben:
– Vores mål er at lave et virtuelt samfund, som kan udvikle sig selv. Det skal bestå af agenter, som kan udforske en virtuel verden og udvikle deres egen forståelse af denne verden – forklarer han.
NEWTIES er et treårigt EU-projekt, der løber indtil september 2007. Med et budget på 12 millioner kroner og samarbejde mellem fem europæiske universiteter er det et af de største projekter nogensinde til simulering af et samfund.

Verden, protovæsner og evolution
Projektet starter helt nede på jorden med at bygge en virtuel verden, der ligner vores. Det vil sige, at den har et landskab, afstande som det koster energi at krydse, en døgnrytme og så videre. Der er mad, som “man” får mere energi af at spise og farlige ting at passe på. Der er også de andre, som man kan konkurrere, samarbejde, kriges eller formere sig med – eller spise, hvis det viser sig at være bedst.
I denne verden starter væsnerne – eller agenterne, som det hedder i computersprog – som ret simple konstruktioner. De kan finde mad og de kan finde andre væsner, som de kan formere sig med. Når de formerer sig, kan de modtage “gener”, som udvikler dem til mere komplicerede væsner.
– Vi har forsøgt at lave en mekanisme, hvor agenterne ikke har nogen bestemt struktur – forklarer Gusz Eiben – det skal være muligt for dem ikke bare at modtage nye koder men også at ændre hele deres indre struktur.
Ved at give protovæsnerne så stor frihed til at ændre sig selv, håber forskerne at efterligne de forhold, der har eksisteret i den biologiske verden. De håber selvfølgelig, at det vil give en evolution, der kan udvikle komplekse væsner.

Den udviklende maskine
NEWTIES projektet bruger en lovende gren af kunstig intelligens, der kaldes evolutionary computing.
Det er en anden måde at lave programmer på end den traditionelle, hvor man programmerer man en computer ved at skrive et program til den. Evolutionary computing forsøger at lade programmet udvikle sig selv.
I princippet foregår det ved, at man tager et grundprogram og laver helt tilfældige ændringer i det, så man får nogle hundrede eller tusinde udgaver, som hver for sig er en smule forskellige fra alle de andre.
Derefter tester man alle disse forskellige udgaver, for at se hvilke der er bedst. Den bedste udgave – eller måske de bedste fem procent – bliver udvalgt til næste generation, hvor man laver en masse nye versioner med små ændringer og tester endnu en gang.
Det er parallelt med biologisk evolution, hvor hver eneste kønnet formering jo resulterer i skabelsen af et individ, der er en smule anderledes end alle tidligere individer. Hvis det er en succesfuld ændring, så vil individet nå at formere sig, og det betyder, at der kommer flere let ændrede udgaver af lige den model.
For mennesker tager den slags lang tid, 100.000 års evolution er kun 3-5.000 generationer. På en computer kan det speedes væsentligt op, så 5.000 generationer måske kun tager en uges tid.
Metoden har vist meget lovende resultater. Under de rette omstændigheder kan den generere et komplekst stykke software på få dage – ofte software, som ville tage måneders hårdt arbejde for en erfaren programmør.
Eftersom der bliver prøvet mange forskellige muligheder, sker det også , at metoden opfinder – eller opdager – en bedre måde at gøre noget på, end man tidligere har kendt.

Kan man opfinde en simuleret tanke?
– Vi vil gerne nå op på en million simulerede individer og så forsøger vi at efterligne de tre store læringsmetoder i den biologiske verden – lyder Gusz Eibens korte udgave af deres meget store ambitioner.
De læringsmetoder han taler om er:
Evolutionær – de genetiske ændringer, der sker for hver generation. Altså en langsom og grundlæggende proces.
Individuel – de erfaringer og den træning, der gør os i stand til at løbe længere og at forstå, at ild er dårligt at stikke fingrene ind i. Det er den måde vi hele tiden tilpasser os øjeblikkeligt opståede situationer.
Social – de erfaringer og konstruktioner, som vi deler med hinanden. For eksempel kan man videregive individuel erfaring om ild via sproget. Social læring er typisk den individuelle læring, der er værdifuld nok til at blive givet videre.
Det er ikke tidligere prøvet at lade evolutionære computerprocesser udvikle sig så længe og i den målestok, som Gusz Eiben har planer om, så der er grund til en vis spænding.
Hvis intelligens er såkaldt emergent adfærd – altså noget komplekst som opstår automatisk ud fra noget simplere – så er det tænkeligt, at der vil opstå en form for fremmedartet intelligens i NEWTIES netværket. Med intelligens vil der måske danne sig sprog, samfund og kultur.

Meget lille chance for sprog
– Det er et sympatisk projekt, og deres forskningsmål er spændende, men jeg tror ikke, at det vil lykkes – er Jordan Zlatevs vurdering af projektet. Han er forsker i lingvistik ved Lunds Universitet og har blandt andet arbejdet med computermodeller af sprog, og hvordan sprog og kultur opstår.
Hans væsentligste indvendinger mod projektet er, at sprog og sprogets opståen er en yderst kompliceret proces, som vi ikke selv har forstået endnu. Sprog er langt mere end at kalde et graveredskab for en skovl eller pege og sige “giv mig graveredskab”. Sproget indeholder et tæt net af intentioner og fortolkninger af intentioner, som er uhyre indviklet at simulere.
Intersubjektivitet – det at vi kan imitere hinanden, gætte intentioner og har empati med hinanden – er tilsyneladende en central del af et udviklet sprog.
Vi forstår ikke hvor vores evne til at forstå hinanden kommer fra, men det er formentlig et uhyre komplekst samspil mellem vores sanser, specialiserede nerveceller som spejlneuroner og vores intelligens. Zlatev kan ikke se, at NEWTIES forsøget kommer i nærheden af at simulere det.
– De håber på en slags naiv måde, at hvis bare de giver basale reaktionsmåder, en masse tid og evolutionær udvælgelse, så vil der opstå noget – forklarer Jordan Zlatev beklagende – men i forhold til kompleksiteten af de processer, der foregår i os, er det stadig kun en legetøjsmodel.
Faktisk tror Zlatev, at de mest interessante konklusioner af NEWTIES kan være, at det mislykkes og beviser, at sprog, kultur og intelligens er mere og større end modeller af denne type kan håndtere.

Selv en fiasko kan give noget brugbart
Guzs Eiben er ikke fremmed for tanken om, at der ikke opstår hverken intelligens eller kultur, men mener, at projektet selv i tilfælde af en fiasko kan give nogle interessante forskningsresultater. For eksempel på et generelt problemområde for videnskaben:
– I dag er der ofte en kolossal kløft mellem forståelsen på mikro- og makroniveau – forklarer Eiben – vi forstår måske, hvordan et enkelt individ virker, men ikke hvorfor gruppen virker som den gør i sin helhed.
Han mener, at NEWTIES vil give en mulighed for at studere denne sammenhæng nøjere, fordi man har mulighed for at se alle detaljer for hvert individ og fra start til slut. Så håber han i øvrigt, at NEWTIES vil blive ved med at leve længe efter slutdatoen for den EU-finansierede del.
Hvis det lykkes at starte det som et såkaldt Grid-projekt, der kører delt over tusindvis af computere på Internettet, vil det kunne blive ved med at øge kompleksiteten af individerne og størrelsen af den simulerede verden.
Eiben tror, at det om ikke andet vil kunne bruges som en stadig mere præcis social simulation, der både kan hjælpe os til at forstå vores samfund og til at give bedre beslutninger.
Og hvem ved, måske vil det engang opfylde Zlatevs krav til kompleksitet, så et af de virtuelle individer skriver en bog, der starter “I begyndelsen skabte Gusz himlen og jorden”.

NEWTIES projektsite

Guzs Eiben

JordanZlatev

Se eventuelt mere på Wikipedia

One response to “Der er Aliens i computeren

  1. En mellem alien

    Ved du, om der er noget nyt om dette projekt eller hvad resultaterne er blevet? Det officielle site er ikke opdateret siden Gud ved hvornår!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s