Fra BØØH! til æstetik

Når du ser noget, beslutter du dig sandsynligvis for, om du synes om det, længe før du når at tænke en bevidst tanke. Det antyder helt nye forsøg af den dansk-australske forsker Gitte Lindgaard.

“Vi ved ikke rigtig, hvad æstetik er. Er det en egenskab ved omverdenen eller en emotionel reaktion på den? Eller er æstetik baseret på urreaktioner i hjernen?”
Gitte Lindgaard, danskfødt professor i psykologi og leder af Human Oriented Technologies Lab på Carleton University i Ottawa.

Hvad man kan lide og hvad man ikke kan lide, taler vi ofte om som smag. Eller hvis det skal være fint, taler vi om æstetik – uden at vi kan beskrive det ret meget nærmere end en “fornemmelse”.
Helt aktuelle forsøg udført af Gitte Lindgaard og hendes kolleger antyder imidlertid, at vores æstetiske reaktioner styres af de primitive dele af hjernen, der normalt forbindes med frygtreaktioner og andre meget basale responsmetoder.
Gitte Lindgaards forsøg viser, at de primitive reaktioner åbenbart overmander de mere bevidste overvejelser, som vi ellers bilder os ind har en indflydelse på vores vurderinger.
Forsøgene drejer sig egentlig om websites, og hvorfor vi synes om eller ikke synes om dem. Men de konklusioner, man kan drage af forsøgene, har sandsynligvis generel gyldighed for de fleste subjektive og intuitive værdidomme, vi laver.

Et enkelt forsøg
Lindgaards forsøg er både enkelt og originalt. Hun tog nogle forsøgspersoner og viste dem halvtreds websites på forskellige måder og bad dem om at vurdere, hvad de syntes om websitene:
Først fik de vist et skærmbillede af sitet i et halvt sekund – 500 millisekunder. De 500 millisekunder er ikke tilfældigt valgt. Det er almindeligt accepteret som den tid, det tager for os at få en bevidst reaktion på et billede. Vi kan genkende et ansigt og nå at opfatte adskillige ord i en tekst.
Straks efter testpersonerne havde fået vist billedet skulle de give det karakter, og efter et sekunds pause fik de vist det næste billede, så hele testen kunne gøres på få minutter. Alle billeder blev løbet igennem to gange for at teste, om folk mente det samme om billedet i anden runde.
Forsøget gav to interessante resultater: nemlig at forsøgspersonerne mente stort set præcist det samme i begge runder, og at der blandt gruppen af forsøgspersoner var høj grad af enighed om hvilke sites, der var gode, og hvilke der var dårlige.
Derefter lavede Gitte Lindgaard det samme forsøg igen, men nu fik nogle af forsøgspersonerne kun vist billederne i 50 millisekunder – en tyvendedel af et sekund. 50 millisekunder er ikke tilfældigt valgt – det ligger lige på grænsen af, hvor hurtigt vi kan se noget som helst, og der er i hvert fald ingen bevidst reaktion så hurtigt. Til sammenligning tager for eksempel hundrede meter løbere omkring 110 millisekunder om at reagere på lyden af en startpistol.
Dette forsøg viste, at vi ikke behøver 500 millisekunder til at beslutte os – allerede i løbet af de første 50 millisekunder har vi dannet en mening.
Endelig skulle forsøgspersonerne gå ind på de forskellige websites og bruge så lang tid, som de havde lyst til, for at vurdere sitet. Derefter skulle de give websitene karakter efter god og dårlig design, farvebrug, layout etc – altså en analytisk og bevidst vurdering.

Vi beslutter os straks
Den overraskende og epokegørende konklusion af forsøget var, at den holdning, som forsøgspersonerne havde efter det første korte glimt, var omtrent den samme som efter et halvt sekunds visning og efter en længere undersøgelse af websitet.
– Hvis jeg synes om det første gang, jeg ser det, synes jeg også om den anden gang, og jeg bliver ved med at synes om det. Sådan kunne man formulere forsøgspersonernes reaktion – forklarer Gitte Lindgaard.
Det er overraskende, for det første glimt af websitet siger intet om dets indhold eller brugbarhed. Vi ville nok antage, at netop brugbarhed og indhold kunne have betydning for, om vi synes om det. Men Gitte Lindgaards forsøg viser tydeligt, at vi beslutter os for om vi synes om et website allerede efter en tyvendedel sekund – længe før den bevidste del af hjernen overhovedet har opdaget, at der foregår noget.
– Det er et godt tænkt forsøg og vildt spændende – mener Andreas Roepstorff, der forsker i vores bevidsthed, erkendelse og kommunikation på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitetshospital – Det er overraskende, at der er denne sammenhæng mellem den ekstremt hurtige evaluering og så evalueringen, når man har haft god tid til at kigge på det.
Det har længe været klart, at vi har denne hurtige reaktionsmåde. Tidligere undersøgelser har vist, at vi kan reagere så hurtigt i forbindelse med grundlæggende biologiske valg, altså netop i reaktioner på løver, personer af det modsatte køn og lignende. Men det er ikke tidligere set, at reaktionen kan præge intellektuelle processer:
– Det er helt nyt, at mere komplekse ting som hjemmesider kan få denne hurtige behandling, og meget interessant – siger Andreas Roepstorff – det understreger kun, at vi stadig er lagt fra at forstå bevidsthed, hvad bevidsthed er og hvordan vi tager beslutninger.
Gitte Lindgard har dog ikke noget imod at give en mulig forklaring på fænomenet. Den kan fås ved at kigge nærmere på hjernens opbygning:

Syn og følelser
Hjernen bearbejder synsindtryk ved først at sende det sete gennem synsnerven til hypothalamus, derfra til thalamus. Herfra videre til cortex, hjernebarken. Cortex er sædet for vores bevidsthed, og det er her, billedet bliver fortolket, så vi ved, hvad vi ser. Vi bliver klar over, at det er solskin, at vi ser på en stol eller på vores gamle mor.
Når cortex har dannet bevidste billeder, bliver der tilknyttet følelser til dem via en forbindelse til amygdala, to små mandelformede klumper af nervevæv langt inde i den gamle del af vores hjerne.
For så vidt en logisk rækkefølge – det er først, når vi har genkendt Mor, at der bliver behov for at aktivere følelserne omkring hende.
Hele denne proces er kompleks, og vores normale bevidste reaktionstid ligger omkring et halvt sekund, svarende til de 500 millisekunder i Gitte Lindgaards forsøg

Når det skal gå hurtigt
Men hjernen har også en langt hurtigere reaktionsmåde – det er den vi for eksempel kan opleve, hvis nogen gemmer sig bag en dør og springer frem i hovedet på os.
Som enhver ved går der ikke et halvt sekund, før vi reagerer. I stedet sker panikreaktionen – adrenalinsparket, hjertets hamren, stakåndetheden og så videre – næsten øjeblikkeligt. Ved at reagere på denne måde, gør vi os fysiologisk og psykologisk klar til flugt eller angreb, og det sker på omkring 50 millisekunder.
Denne forkortning sker via en direkte nerveforbindelse mellem thalamus og amygdala. Det er en slags kortslutning, hvor den bevidste del af hjernen helt kobles ud, og det nedsætter reaktionstiden drastisk.
– Det er ikke sikkert, vi nogensinde havde overlevet som art, hvis vi skulle gøre det via vores tænkning. Der er tidspunkter, hvor det er nødvendigt at reagere meget hurtigere – siger Gitte Lindgaard.
Og det er indlysende, at en hurtigere reaktionstid kan være en kolossal fordel, hvis man lever i det vilde og møder et rovdyr – de fleste rovdyr kan nå at smage på vores indvolde, hvis vi bruger et halvt sekund på at tænke “hov, det er en løve!”.
Problemet med den hurtige forbindelse er, at den reagerer, inden vi ved, hvad vi reagerer på. Hvis vores gamle Mor springer frem bag en dør, så går vi i panik – selv hvis vi normalt ikke bliver bange, når vi ser hende.
Vi når nemlig ikke at se, at det er hende, før vi reagerer.
Thalamus-amygdala forbindelsen er et meget tyndt sæt nervetråde, der ikke kan overføre noget i nærheden af et fuldt synsindtryk. Det er kun enkelte primitive egenskaber ved sanseindtrykket, vi reagerer på, og vi kender godt nogle af dem:
Når vi springer frem fra døren, ved vi, at jo tættere op i hovedet på folk, vi kommer, jo bedre reaktion. Og vi ved, at et højt Bøøh! hjælper vældigt på chokket.

Vi støtter vores egen vurdering
Det er helt sikkert, at amygdala ikke forstår tekst og ikke har den fjerneste anelse om brugbarheden af et website. Amygdala må reagere på grundlag af langt mere primitive egenskaber ved det billeder, der bliver set. Men hvordan kan denne primitive amygdala-reaktion dominere de senere bevidste opfattelser af et website?
– Det er formentlig, fordi vi helst vil bekræftes i vores mening – forklarer Gitte Lindgaard – Vi har en tendens til at gå ind i en bekræftigelsestilstand, så snart vi har dannet en mening. Vi leder efter beviser, der støtter vores mening, mens vi nedprioriterer eller ignorerer dem, der modsiger os.
Det er en typisk reaktionsmåde, som hun tidligere har påvist i en undersøgelse af lægers diagnoser:
I undersøgelsen skulle en gruppe læger ud fra et sæt sygdomssymptomer stille en diagnose. Symptomsættet var omhyggeligt afvejet, så der var lige god grund til at diagnosticere to forskellige sygdomme. Men nogle af lægerne fik et symptomsæt, hvor det første symptom pegede utvetydigt på den ene sygdom, mens de andre fik et sæt, der pegede på den anden sygdom.
Det forbløffende var, at et stort flertal af lægerne, som jo er trænet i analytisk og kritisk tankegang, valgte den sygdom, der passede med det første symptom. Man kan sige, at lægerne formede en diagnose med få og hurtigt tilgængelige data. Derefter havde de en stærk tendens til at understøtte den valgte diagnose.
Gitte Lindgaard mener, at det er lignende måde at reagere på, der kan forklare, at vores første primitive reaktion kan dominere de senere mere bevidste reaktioner.

Vi gør det hver dag, hele tiden
– Det peger på, at vores emotionelle processer kan have langt større indflydelse på vores intellektuelle processer, end vi hidtil har troet – konstaterer hun.
Hun tror, at vi har den slags reaktioner hver dag, hele tiden. At det påvirker de fleste af vores vurderinger og vores velbefindende. I langt de fleste tilfælde fungerer det perfekt – hvem ville ønske at gøre hver eneste handling i løbet af en dag til en bevidst valgproces?
Men i andre situationer, kan det være vigtigt, at vi forstår, hvad der påvirker os:
– Når jeg sidder på mit kontor og ser ud af vinduet på træer og natur og føler mig godt tilpas, så er det blandt andet, fordi mine umiddelbare emotionelle reaktioner på det syn er positive – forklarer hun – På et tidspunkt havde jeg kontor uden vinduer, og hver dag efter arbejde følte jeg mig totalt udmattet.
Så hvis vi skal føles os godt tilpas – og måske især, hvis vi skal være dygtige og yde det bedst mulige – er der grund til at vurdere vores omgivelser og vores teknologi mere omhyggeligt. Hvis de er udformet på en måde, så de udløser negative emotionelle reaktioner, kan det gøre vores arbejde mere besværligt. Vi bruger simpelthen en stor del af vores intellektuelle energi på ubevidst at bekæmpe vores primitive reaktioner.
Vores primitive emotionelle reaktioner er udviklet gennem millioner af år, og der er masser af situationer, hvor er de helt rigtige. Men vores moderne liv indeholder mange nye situationer, hvor de har en stor risiko for at være mindre gode. Hvis vi kan lære at forstå, hvornår vores primitive reaktioner bringer os på afveje, kan vi måske undgå nogle af de forkerte beslutninger.

One response to “Fra BØØH! til æstetik

  1. Pingback: Æstetik er et urinstinkt « Jan Skøt - om Teknologi & Videnskab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s