Hjernen er en vidunderlig konstruktion, så hvorfor ikke bygge en model, der virker præcist lige sådan - måske vil den tænke som os.
—
Blue Brain hedder denne hjerne, som Henry Markram bygger. Markram er professor på Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz. Her har han et laboratorium, hvor han studerer, hvordan enkelte hjerneceller arbejder.
Det er også her, at han sammen med IBM bygger Blue Brain. Det er en gigantisk multiprocessor computer, hvor princippet er, at hver processor skal simulere en hjernecelle. Markrams mål er at bruge alle de data, man indtil nu kender om hjerneceller og deres præcise fysiske udseende og handlinger til at simulere dem ned til den mindste detalje. Read the rest of this entry »

Nye metoder gør det lettere at kategorisere alt muligt på Nettet - og personalisere det. Det giver bedre søgninger og muligheden for at blive i en privat social boble.
—
En af de mest fantastiske ting ved vores hjerne er dens evne til blød logik. Vi forstår vores verden ved at lave både en streng opdeling af kategorier og ved samtidig at være fleksibel om indholdet af kategorierne. Borde er forskellige fra stole, men de er alle møbler - samtidig kan vi godt sidde på et bord og sætte mad på en stol. Read the rest of this entry »

Hvor godt er telearbejde? En ny stor undersøgelse kommer med et næsten definitivt - og til dels overraskende - svar. Man behøver ikke at tabe kontakten med kolleger og chefer.
—
Telecommuting - fjernarbejde, distancearbejde eller telearbejde - var engang det, der kunne redde dig fra de timerne på transport til og fra arbejde. Det skulle også mindske stress, give mere tid til børnene og kræve mindre benzin.
Selv så jeg lyset for omkring femten år siden med Teledata fra Jydsk Telefon. Her kunne man endelig kombinere videofon, tekstarbejde og tale. Fremtiden var på vej, og den var fantastisk. Jeg så mig selv arbejde fra en strandstol på Barbados. Read the rest of this entry »

Vi udvikler teknologi med stadig stigende hast. Men målet kan være svært at se - forsker tror, at vi skal genforenes med verden.
—
Hele vores liv er præget af et materielt liv, der hele tiden flytter sig. Dele af vores kultur - som for eksempel Computerworld - har som eneste formål at optegne og vejlede os i denne udvikling.
Alligevel er det utroligt sjældent, at vi overvejer, hvor udviklingen i den større sammenhæng skal føre hen. Som de mest uvidende fodsoldater på en tusind kilometer lang march kigger vi sjældent mere end to skridt frem. Når vi er rigtigt visionære, kigger vi måske frem til næste dags marchafsnit. Read the rest of this entry »

Det er måske for tidligt at afskrive Fjæsbogen og de andre sociale netværk. Amerikansk forsker tror, at de kan give os sociale supernet, hvis man designer for tillid.
—
“Will you friend me?” - spurgte Jon Stewart fra The Daily Show forleden. Hans mimik viste klart, at det var et andet engelsk ord med F, det handlede om. Og så handlede det selvfølgelig om Facebook og de andre netværkstjenester, hvor fænomenet friend får helt nye betydninger. Read the rest of this entry »

Vores uddannelsessystem er et ineffektivt makværk bygget på ideer, der var forældede for tyve år siden. Ny teknologi er den eneste vej frem.
—
Det jeg husker bedst fra min skolegang, er et ekstremt spild af tid og talent. Vi brugte det meste af vores tid på noget, der lignede et kursus for lydighedstræning af hunde. Det var os, der var hundene.
Senere kom jeg på universitetet, hvor jeg spildte mindst lige så lang tid. Men på et højere plan og nu var det min egen skyld, hvis jeg tågede rundt og ikke havde nogen klar idé om, hvad jeg kunne lave og hvorfor.
Så den smule jeg kan nu, er hovedsagelig et tilfældigt resultat og ikke slutprodukt af en målrettet indsats fra et uddannelsessystem. Read the rest of this entry »

Overvågning kan normalt kun se vores fysiske handlinger. Men nye forsøg med mobiltelefoner viser, at det er muligt at finde ud af, hvad vi tænker og føler.
—
“Tanker er toldfri” sagde man en gang. Hvis jeg har forstået det korrekt, så var ideen, at toldvæsnet ikke kunne se, hvad vi tænkte. Det gjorde svært at lave den nødvendige kontrol, så de toldpligtige tanker kunne belægges med den rette afgift.
I en mere alvorlig tone, så er vi vant til, at vores tanker - og følelser - er private. Det er kun vores nærmeste, der har en nogenlunde anelse om, hvad der foregår inde i hovedet på os. Og selv disse nærmeste får langt fra det hele at vide. Read the rest of this entry »

Danmark bliver i en ny rapport om privatliv beskrevet som et overvågningssamfund med faldende standarder for beskyttelse af oplysninger borgernes handlinger.
—
At være privat.
Prøv at bruge et par øjeblikke på at overveje, hvad det er.
Privat er et diffust begreb, som på en facon handler om at være asocial. Det handler om muligheden for at unddrage os de andres syn - for at være væk fra de andre.
Ekstremt vigtigt i et samfund, hvor vi lever næsten på hinandens tæer. Her kan vi kun være væk fra hinanden, hvis der findes strukturer, der giver os mulighed for det. Read the rest of this entry »

Hvordan får vi flere kvinder i teknologiske fag? Og hvordan frigør vi vores børn fra klicheer om køn? Svaret er muligvis androgyne undervisere, siger to svenske forskere.
—
Vores køn er en afgørende faktor i vores liv. Hver gang vi møder et andet menneske - og hver gang nogen møder os - så vil hele vores sociale kommunikation være formet af det køn, vi hver for sig har.
Der er mange andre faktorer, der har betydning for den sociale interaktion, men kønnet er primært. Prøv at forestille dig en situation, hvor du sidder overfor en person, hvor du ikke kan afgøre om det er en mand eller en kvinde. Tænk, hvis det endda er en smuk, charmerende person, som du faktisk føler dig lidt tiltrukket af. Read the rest of this entry »

Det kan være svært at huske væsentlige begivenheder fra et år, der allerede er gået. Her er mit bud på de vigtigste begivenheder.
—
Hvis du vil starte med at tage en kort tænkepause og overveje følgende tre spørgsmål: Hvad skete der i 2007 og hvilke af de begivenheder var rigtigt vigtige? Og var der noget, der havde denne særlige karakter af at være frø, som fremtiden bygges af? Read the rest of this entry »

Selvstyrende robotter er ved at blive en del af vores samfund - robotforsker Kerstin Dautenhahn giver en idé om vores daglige omgang med dem.
—
De står i døren klar til at invadere vores samfund. I år var deres hidtil stærkeste år. En af dem forstod nok til at sige jeg om sig selv. En anden kunne styre en bil gennem en by. Nogle kan danse og andre spille til - men endnu er der ingen, der kan synge. Nogle af dem ligner mennesker, så man næsten ikke kan se forskel. Andre er kun støvsugere, og nogle er bare en kurv på hjul, der løber små ærinder. Read the rest of this entry »

New Media er blevet hverdag. De nye New Media er sansende medier, der reagerer på dine emotioner, så du forsvinder i et loop af tilfredsstillelse
—
Dette er Future Media:
Du læser en avisartikel på Nettet om en trafikulykke. Computeren holder øje med din reaktion. Hvis du reagerer stærkt, så fortæller den ikke alle de blodige detaljer og nøjes med at vise fredelige billeder fra redningsarbejdet - ikke det uhyggelige billede af den knuste og udbrændte bil.

Du ser det seneste afsnit af 24 Timer. Men du har bedt dit TV om at slappe af, gerne med en romantisk stemning. Read the rest of this entry »

Vores byer er et syndigt rod af analog planlægning. EU-projekter giver en anelse om vores digitale byfremtid, fra parkering til avanceret offentlig samtale.

En storby er muligvis den mest komplicerede mekanisme, vi kender på kloden. Den indeholder typisk mindst en million temmeligt indviklede væsner og den skal løse et hav af forskellige problemer, som krydser hinanden på mange niveauer.
Det er en præstation i sig selv at holde de fem fundamentale systemer - elektricitet, varme, vand, trafik og kommunikation - kørende uafbrudt. Der skal holdes styr på en uendelighed af systemer og subsystemer og oven i købet skal hver enkelt bruger faktureres for deres forbrug.
Der er en hær af mennesker, der hver dag skal prioritere, hvordan de begrænsede ressourcer skal bruges på reparation og udvidelse. Så det er ikke sært, at nogle af systemerne har svært ved at reagere perfekt på øget trafik, pludselige regnskyl og hvad vi ellers har af små katastrofer.
Oven i det har vi alle de andre systemer som uddannelse, sundhedspleje etc. Read the rest of this entry »

…lige som de fleste andre læsere af dette blad. Vi er nemlig alle mere transhumane end vi normalt tænker over og udviklingen stopper næppe.
Transhumanismen er en uformel bevægelse af mennesker, der tror, at mennesket i dets nuværende form kun er et skridt på vej mod et højereudviklet menneske. De fleste af dem betragter ikke sig selv som transhumane, men tror, at vi står lige på tærsklen til dette næste udviklingstrin.
Der er især to ting, som de transhumane retter deres interesse mod: at leve evigt og at blive mere intelligente. Read the rest of this entry »

DARPA - Defense Advanced Research Projects Agency - gav os Internettet. Nu agerer de fødselshjælpere for et nyt projekt, der igen vil ændre vores daglige liv. Denne gang gælder det trafikken.

Det var et kig direkte ind i fremtiden DARPA tilbød os i denne weekend. Et spændende og en anelse uhyggeligt kig:
Vi kunne se biler uden chauffører, der kørte bedre end en gennemsnitlig dansk teenagebilist. De stoppede for andre biler, ventede ved kryds og kørte gennem kurver med høj hastighed. Af og til kom de endda til at køre lidt for langt ud og lavede en klodset korrektion, fuldstændig som en rigtig søndagsbilist.
Det mest uhyggelige var nærbilleder af den tomme bil, mens den parkerede præcist og korrekt i en parkeringsbås. Read the rest of this entry »

Teknologi er grundlaget for vores materielle livsbetingelser. Vi burde fare rundt med ild i håret for at gøre den bedre.
—
Der er en længsel og en forundring i mig, når jeg kigger på vores teknologi.
Forundring over, at vi ikke er kommet længere. På gamle film ser jeg af og til en hestevogn. Som regel står den stolte ejer og holder i en omhyggeligt håndskåret lædertømme, og man fornemmer de rumlende metalbeslåede hjul, tunge akslers drej i dyrefedt og træplanker, der giver sig. Read the rest of this entry »

Vi giver mest til vores nærmeste, men på Nettet giver vi gaver til folk, vi ikke kender. Det er en ny social adfærd og en fremtid med ægte godgørenhed - måske.
—
Gaver er noget mærkeligt noget. Indtil jeg talte med Jörgen Skågeby, havde jeg ikke gjort mig nogle særligt systematiske tanker om dem. Selvfølgelig havde jeg tænkt på, hvad jeg skulle give en bestemt person - og i nogle tilfælde også, hvorfor jeg overhovedet ville give en gave.
Men gaver er et samfundsmæssigt fænomen og et centralt element i vores sociale forhold, og det er netop Skågebys område. Han har i adskillige år studeret den gavekultur, der findes på Internettet, og er ved at færdiggøre en ph.d afhandling om det. Read the rest of this entry »

En eksotisk fejl i vores syn afslører, hvordan vi ser ting - og hvorfor vi ikke kan læse ud af øjenkrogen.
—
Det er den naturligste ting i verden, og du gør det tusinder af gange hver dag. Dit syn danner et indtryk af alle de genstande, du ser. Synet gør det af sig selv og tilsyneladende uden den mindste anstrengelse.
Men videnskaben har haft virkelig svært ved at forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Et af de helt store mysterier er det, man kalder integration. Read the rest of this entry »

Gruppearbejde kan blive bedre, hvis en computer overvåger, hvor meget vi taler - så lytter vi nemlig mere til hinanden.
—
Vi er til den daglige morgenplanlægning i baviangruppen: Alfahannen starter med at fortælle om et nyt område med dejlige frugter, som han har opdaget - lad os tage derhen, vi bliver mætte og det er et dejligt sted. Ih, det lyder godt - kommer det fra en af de andre - det må vi gøre.
Alfaen bryster sig, det er et godt forslag, han er kommet med. Men så er der en af de andre, der siger, at han også han været derhenne, og det så lidt tyndt ud med frugter. Så er diskussionen i gang - hvor gode er frugterne egentlig og hvem har ret? Read the rest of this entry »

W3C har gjort de første overvejelser om en Internetprotokol for følelser, og som med et barns første skridt er der lovende takter, en vis vaklen og store fremtidsudsigter.
—
Hvornår har du sidst haft en følelsesfuld udveksling med din computer?
Formentlig aldrig - computere er maskiner, og maskiner er stadig i vores verden totalt døde. Vi udveksler ikke følelser med døde materialer.
Men der er en revolution på vej. En revolution, der måske får lige så stor betydning som indførelsen af computeren eller den grafiske brugerflade.
Følelsesfulde udvekslinger med maskiner vil ændre vores liv. Read the rest of this entry »

Dine celler og gener bliver brændt i stykker i en heksekedel af elektromagnetisk stråling, påstår The Bioinitiative Report - og der er måske grund til at være lidt forsigtigere.
—
Kræft i hjernen, brystkræft, leukæmi, Alzheimers, Parkinsons, genetiske skader og stress er en række af de sygdomme, som elektromagnetisk stråling kan være årsag til.
I hvert fald i følge en ny rapport fra en forskergruppe, der har udgivet en kæmpemæssig 600 siders rapport, The. Bioinitiative Report. Rapporten kommer fra The Bioelectromagnetics Society, der er en uafhængig forening, der forsøger at gøre os opmærksomme på farerne ved elektromagnetisk stråling.
Read the rest of this entry »

Det trådløse netværks algoritmer kan styre vores krop - og vores kulturelle udvikling, mener den engelske forsker Adrian Mackenzie.

—

En trådløs router er et af de mest kedsommelige stykker hardware i denne verden - de mest underholdende versioner er dem med mere end en blinkende lysdiode.
Men det er kun udenpå, at de er kedelige, mener Adrian Mackenzie. De stive kapper af plastik og metal og de underliggende indviklede tekniske standarder for kommunikation har omfattende betydninger på bløde områder som kultur, sociologi og psykologi. Read the rest of this entry »

Nye analyser antyder, at alder ikke er et universelt fænomen, men udviklet af evolutionen som en mekanisme til at fjerne celleskader.
- - -
Fra vi er omkring tredive kan vi ikke undgå at lægge mærke til tegnene på, at vi bliver ældre. Det starter med, at vores hud ikke længere er glat og blank, så får vi modermærker, leverpletter, grå og hvide hår - ofte på usædvanlige steder.
På et eller andet tidspunkt begynder vi også at mærke vores styrke falde og vores bevægeapparat knirke. Og hvis vi ikke dør af en ulykke eller en hurtig sygdom, så vil vi en dag ligge med så massive organfejl, at vi ingenting kan, og det kun er et spørgsmål om, hvornår livet holder op. Read the rest of this entry »

Virtual Interpersonal Touch er teknologi til at røre ved hinanden over Nettet. Det kan give mere personlig kontakt, og spændende muligheder for at manipulere vores følelser.
—
Computeren er et fjernkommunikationsredskab. Hovedparten af vores kommunikation foregår ved at se - og en smule ved at høre.
Begge er afstandssanser, som vi oven i købet over mange år har trænet til at acceptere syntetiske virkeligheder i TV, radio, film og computerspil. Det er en træning, som har intellektualiseret og desensibiliseret de to sanser - vi hørt så meget god musik, har set så mange døde, hørt så mange brag, og set så mange smukke mennesker, at der skal meget til at gøre indtryk på os.

En nærsans som berøring er aldrig blevet udnyttet på denne måde, vores hud er stadig ren og virkelig. Vi er aldrig blevet berørt af nogen, der ikke var tæt på os med deres virkelige krop. Men det skal vi måske til nu. Read the rest of this entry »

International og digital kultur kræver, at vi møder stadigt mere forskellige mennesker. En stor amerikansk undersøgelse viser, at det gør os bange og asociale.
—
Globalisering og massivt møde med andre kulturer er et resultat af både den økonomiske udvikling - og af den elektroniske udvikling, som alle læsere af dette blad formentlig er aktive deltagere i.
Men hvad sker der med os socialt, når vores samfund kommer ud for heftige ændringer? Hvad sker der, når det bliver krævet af os, at vores socialitet omfatter flere kulturer? Og hvad betyder flytningen af stadig mere af vores socialitet til elektroniske medier? Read the rest of this entry »